Gode tilbud på biblioteket i Arden

Annonce

Arden Bibliotek inviterer til flere spændende arrangementer her i november måned.

”Skumringstime i Norden”, det grænseoverskridende hyggeinitiativ, nu da tusmørket kommer tidligere og tidligere for hver dag, er ét af dem.

Det foregår på Arden Bibliotek mandag aften den 14. november; en stemningsfyldt aften med højtlæsning i stearinlysenes skær.

Paul Christian Arnbak læser op af romanen Vandets vogter, og elever fra Rebild Kulturskole spiller musik.

Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding. Arrangementet er et samarbejde mellem Foreningen Norden og Arden Bibliotek.

String Art – kunst med søm og garn

De to sidste formiddagstimer lørdag den 5. november gælder det ”String Art”:

– Vi skal tegne – vi skal bruge en masse søm – og vi skal bruge en hammer, så er vi godt i gang med String Art, lyder det fra biblioteket.

Med garn, søm og en plade af træ skal deltagerne lave flot og anderledes kunstværk, som kan tages med hjem til ophængning på værelset.