Grundlovsdag fejres for 167 gang i Terndruplund

0

Til årets grundlovsfest – det 167. af slagsen – i Terndruplund er Finansminister Bjarne Corydon (A) og gruppeformand Kristian Jensen (V) årets talere på den berømte talerstol i bøgeskoven, som igen danner rammen om festlighederne. Hvordan traditionen med ikke-partipolitiske taler vil blive håndteret i år, midt under den hektiske valgkamp forud for folketingsvalget, må tiden vise.

Ikke en valgkamp

Som noget ganske særligt ved dette arrangement er det en tradition, at talerne er fra to modstridende partier. Ikke for at opfordre til partipolitisk debat, men nærmere for at imødekomme politisk mangfoldighed. Arrangementet er møntet på at glædes over blandt andet  møde, forsamlings- og ytringsfriheden, som vi med grundloven var det første land i verden til at vedtage.

Anderledes

Med den dagsorden adskiller arrangementet i Terndruplund sig væsentlig fra andre grundlovsfester. Det er nemlig meget normalt at man kun fejrer grundlovsdag med folk af samme politiske overbevisning. Efter talerne bliver der serveret aftensmad i skovpavillonen, hvor  taleholderne også deltager. En særlig tradition, hvor der er mulighed for at få en snak med de fremmødte politikere.

Den første grundlovsfest i Danmark

Den 5 juni 1849 blev den allerførste grundlovsfest i Danmark holdt. Det skete i daværende Skørping Kommune, nu Rebild Kommune. Dengang blev dagen fejret på Galgebakken syd for Blenstrup. Grundet manglende læ for regn og blæst blev arrangementet rykket til Terndruplund i 1853. På trods af krige og mødeforbud i større forsamlinger er grundlovsfesten blevet fejret der hvert år lige siden. Bag arrangementet står Terndruplund fonden.  Fonden er opstået på baggrund af et folkeligt ønske om at fejre Danmarks Riges Grundlov under fysiske rammer som repræsenterer danskheden. Derfor bøgeskov.

Jarl Kaastrup Kristensen

redaktion@vores-avis.dk

Sigfreds Fodvarmere har gennem årene været en fast bestanddel af det traditionsrige grundlovsmøde i Terndruplund, bl.a. som opvarmning til dagens festtalere. Sådan bliver det også i år, hvor V-næstformand Kristian Jensen og S-finansminister Bjarne Corydon på skift skal indtage talerstolen i bøgeskoven.

Share.

Der er lukket for kommentarer.