Grundlovsfest i Sønderup

0

Sønderup og Suldrup Menighedsråd melder sig også under Dannebrogs-fanerne i forbindelse med fredagens grundlovsmøder. Der er lagt op til en både hyggelig og festlig dag for deltagere i alle aldre, og det er i Præstegårdshaven i Sønderup, grundlovsfesten finder sted. Alle er hjerteligt velkomne til at være med, uanset om de er bosat i Sønderup-Suldrup Sogne eller ej, og kniber det med selv at transportere sig til festlighederne, kan sognets indbyggere bestille kirkebilen. Grundlovstalen holdes af præst Bodil Nørager, mens musik og sang er lagt i hænderne på Klaus Pindstrup og Himmerlands Folkemusikskole samt temakoret fra kirkerne.

Der er stort kagebord, og FDF sørger for bål, forskellige lege og lignende.

Share.

Der er lukket for kommentarer.