”Nej, hvor har du et flot hår. Bare synd, det sidder der mellem alle de andre!” Hvis du hører den dumme vits hver gang du er henne for at blive klippet, er det nok på tide at skifte frisør. På den anden side kan det også være et hint til, at dit hår ser slidt og glansløst ud. Hvis du har en korthåret frisure, kan det være svært at se, hvordan sundhedstilstanden af dit hår er. Kort hår er i sagens natur jo nemmere at ”holde pænt”, da du undgår slidte spidser – de bliver jo klippet af med få ugers mellemrum. Men har du langt hår, er det en større udfordring at bevare en flot hårpragt.
Shampoo og balsam
Det er forskelligt fra person til person, hvor tit vi har brug for at vaske. I teenageårene fedter vores hovedbund en del, hvorfor mange unge mennesker foretrækker at vaske hver dag. Dette kan dog føre til en udtørret hovedbund og skæl. Så med alderen er det en god ide at eksperimentere med, hvor mange dage der kan gå mellem hver hårvask, uden at du føler dig uhygiejnisk. Hvis du bruger mange styling produkter i hverdagen, kan det ende med ofte. Bruger du derforuden hårtørrer hver dag, kan dit hår hurtigt komme til at se slidt ud. Leave-in conditioner, eller hårbalsam som ikke skylles ud, kan være med til at beskytte dit hår, samtidig med at du sparer tid og vand under bruseren.
Få klippet spidser
Alle langhårede ved, at spaltede spidser hurtigt kan give indtryk af tyndt og slidt hår. Det er derfor vigtigt, at du holder disse til et minimum ved ofte at få dem klippet af. Det kan selvfølgelig blive en dyr affære, hvis din frisør kræver fuld pris ”bare” for at fjerne de 2 yderste centimeter af din manke. Men nogle frisører har varierende priser alt efter, hvor avanceret og tidskrævende det ønskede resultat er. Du kan også overveje at bede et medlem af din husstand eller lignende om at svinge saksen. Sørg dog for at vælge en, der er sikker på hånden!
Lev sundt
Som med så meget andet, har din almene sundhedstilstand også indflydelse på dit hårs udseende. For at din krop kan producere dit hår, skal den have visse næringsstoffer. Det er derfor vigtigt, at du spiser sundt og varieret, samt at du drikker nok væske. Rygning bør du også holde dig fra.