Hæderspris til Ruth Andersen, Støvring IF: ”GØR EN FORSKEL”

Annonce

”Gør en forskel-Prisen” er navnet på den fornemme hæder, Ruth Andersen fra Støvring IF har modtaget fra DBU Jylland, Dansk Boldspil Unions region 1, – netop fordi hun gennem en lang årrække har gjort en stor forskel.

Allerede for 20 år siden udnævntes Ruth Andersen til Årets Leder i Støvring IF, hvor hun i flere perioder har været formand og i mere end en halv snes år bestyrelsesmedlem.

I 2006 blev Ruth Andersen tildelt JBU’s sølvnål, ikke mindst for sit utrættelige arbejde for pige- og kvindeafdelingen i klubben.

Vi fortalte forleden om SIF’s store, landskendte indendørs julefodboldstævne, som 27.-30. december i år gennemføres for 45. gang. Her har Ruth Andersen gennem over 20 år været blandt lederne.