Hele Gerding (…næsten!) indtog Lindenborg Å pr. kano

0

Aktivitetsudvalget i Gerding havde i weekenden indbudt den lille by’s indbyggere til en kanotur på Lindenborg Å: ”Gerding ligger jo lige ved den dejlige å, så det kunne være morsomt at se byen fra ”søsiden”,  tænkte Anne Gormsen, formand for aktivitetsudvalget, – og så blev der arrangeret en kanotur.Det viste sig at være en fantastisk god idé, for tilslutningen til arrangementet var så stor, at halvdelen af byens indbyggere drog afsted mod startstedet ved Gravlev.Selvom Gerding kunne stille med tre kanoer, var det nødvendigt at leje yderligere seks kanoer for at få plads til alle deltagerne. Kanoturen var begunstiget af dejligt solskin og medvind, men trods det, var flere af deltagerne ganske udmattede, da man efter flere timers sejlads endelig nåede til åbredden ved Gerding, som kun ligger få hundrede meter fra Lindenborg Å.– Efter hjemkomsten var der fællesspisning i byens hytte, og her hyggede man sig over den dejlige tur, og glædede sig over det gode sammenhold der er i byen, fortæller Anne Gormsen oven på det succesfulde arrangement. – Herover ses deltagerne før afgang og under en lille fortjent pause undervejs.

På fotoet er en pæn del af Gerdings indbyggere klar til turen ned ad åen.

Share.

Der er lukket for kommentarer.