Herman Bang og Anna Ancher: To foredrag i Midthimmerlands Folkeuniversitet

0

Midthimmerlands Folkeuniversitet tilbyder i marts to spændende foredrag. Lørdag eftermiddag den 9. marts indleder Peer E. Sørensen, tidl. professor i nordisk sprog og litteratur ved Århus Universitet, en gennemgang af Herman Bangs forfatterskab fra dets ulykkelige begyndelse med ’Håbløse Slægter’ med efterfølgende dom for pornografi over hans impressionistiske hovedværker ’Ved Vejen’, ’Stuk’. ’Ludvigsbakke’ og ’Sommerglæder’ til de sidste fortvivlede romaner fra begyndelsen af det 20. århundrede, ’Michael’ og ’De uden fædreland’.

Forfatterskabet skildres ud fra tematiske enheder: Bangs dyrkelse af det moderne (forfatteren som dekadent, homoseksuel, nervemenneske), hans selvfremstillinger, de stille eksistenser og hans beskrivelse af eksilet. Det betyder at foredraget vil følge tre spor: Et der handler om egenarten i Bangs tekster, hans impressionisme og hans romaneksperimenter, et historisk der placerer hans forfatterskab i centrum af det moderne liv, og endelig et personligt spor der viser hvordan han hele tiden bru-

ger og ændrer egne oplevelser og erfaringer når han skriver. Foredraget varer fire timer inkl. en kaffepause undervejs. Det finder sted i Bogby 9520, Jyllandsgade 5C, Skørping og er arrangeret i samarbejde med Herman Bangs litterære selskab, Skørping.

..og foredrag nr. 2 – om Skagens-maler Anna Ancher

Det andet foredrag afholdes på Støvring Gymnasium torsdag aften den 21. marts, hvor Lilian Munk Rösing, lektor i litteraturvidenskab ved Københavns Universitet og kritiker på Politiken, vil indføre os i skagensmaleren Anna Anchers liv og værk. Hvordan Anna Ancher formår at indfange lyset stofligt – med tyk farve og grove penselstrøg. 

Om hvordan hun maler tætte vægge gennemskinnelige og gennemskinnelige gardiner tætte. Om hvordan hendes håndarbejdende skikkelser også er portrætter af kunstneren. 

Og om hvordan hun som person og kunstner formår at bevare sit eget rum. Rösing betragter Anna Ancher som den bærende akse i kolonien af skagensmalere og den i hvis værker dens vilde energi i højeste grad blev koncentreret til et malerisk nybrud.

 

FOTO: Anna Anchers lyse, lette maleri af høstarbejde omkring århundredskiftet.

Share.

Der er lukket for kommentarer.