Det gamle ”rådhus” i Støvring står for fald, idet der på området skal bygges boliger og forretninger. Det har fået Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Støvring Kommune til at kigge i arkivalierne efter denne bygnings historie.

Går man tilbage til det kommunale selvstyres begyndelse, blev sognerådsmøderne holdt ved den stedlige sognerådsformands langbord, hvor også den beskedne kommunale administration foregik.

Efterhånden som de kommunale opgaver voksede, voksede også administrationen, der blev forestået af en ansat kæmner, eventuelt suppleret med en kontorassistent.

Sognerådsmøderne kunne stadig foregå i private hjem, men blev ofte holdt på de lokale skoler, på kroen eller hvor der fandtes egnede lokaler.

I den gamle sognekommune Buderup-Gravlev blev sognerådsmøderne tilbage i tiden afholdt på skolen, men i 1940’erne ved man, at de blev afholdt i kæmner Lorentzens bolig ”Udsigten” på Viborgvej 20, hvor kommunekontoret også havde til huse.

Dette flyttedes senere til ”Post Wittrups hus”, Fredensgade 6.

Krigen kom på tværs

Disse forhold var man enige om var for dårlige, så sognerådet ville gerne have et rigtigt kommunekontor, men krig, materialemangel og dårlig økonomi lagde en dæmper på realiseringen.

Straks efter krigen kom der skred i tingene, idet sognerådet gik i gang med et samlet projekt, der skulle indeholde såvel alderdomshjem som kommunekontor med adresse på Hobrovej.

Allerede i 1947 var alderdomshjemmet bygget færdigt med plads til 42 beboere. Igen i begyndelsen af 1950’erne var der penge nok til at bygge et rigtigt kommunekontor, der også var forsynet med bolig til kæmneren. De nødvendige materialer blev bevilget, og snart var kommunens aktiviteter samlet i et bygningskompleks, hvilket fungerede frem til kommunalreformen i 1970.

Fem kommuner blev til én

1. april 1970 var Støvring Kommune en realitet, en sammensmeltning af sognekommunerne Buderup-Gravlev, Aarestrup, Veggerby, Sønderup-Suldrup og det meste af den gamle Øster Hornum Kommune. Det blev efter lange og følelsesladede forhandlinger besluttet hvad kommunen skulle hedde og at administrationen skulle samles i Støvring. Det gamle kommunekontor var selvsagt for lille til at huse den samlede administration, der voksede betydeligt både på grund af kommunens forøgede størrelse, men navnlig fordi kommunerne med reformen fik adskillige nye opgaver at tage sig af.

Første udvidelse stod klar i 1971

Allerede i 1971 stod den første tilbygning klar med kontorer og byrådssal. Den var i tidens stil bygget med fladt tag og var egentlig tænkt som en midlertidig løsning til man kunne få råd til et ”rigtigt” rådhus.

I 1973 fulgte fløjen ud mod Bavnebakken, bygget i samme stil. Byggeriet var behæftet med store mangler. Blandt andet havde man store problemer med regnvand, der trængte ned gennem det flade tag og deraf følgende indeklimaproblemer.

Da det ny ældrecenter Mastruplund blev bygget i 1982 og de daværende tredive beboere i det gamle alderdomshjem flyttet der til, overtog kommunens administration de ledige lokaler og der blev indrettet byrådssal i alderdomshjemmets kantine.

Forholdene i de nyetablerede kontorer i de forhenværende lejligheder var ikke optimale og krævede en del dispensationer for at kunne fungere ”så lovligt som muligt”.

Da den ny byrådssal ”Ovenpå” i 1989 blev indviet i overetagen på biblioteket, blev det muligt at indrette den gamle byrådssal til kontorer og mindre møderum, hvilket gjorde forholdene knap så trange i den samlede bygning.

Godt blev det dog aldrig, hverken pladsmæssigt eller hvad arbejdsmiljø angik. Det var da også krav fra arbejdsmiljøtilsynet, der i sidste ende for få år siden gav det sidste skub til at det, der nu var blevet til byrådet i Rebild Kommune, besluttede at bygge et nyt rådhus, som blev taget i brug sommeren 2014.

Af Niels Nørgaard Nielsen, Lokalhistorisk Arkiv for den tidligere Støvring Kommune