Hun sætter Rebild på plakaten, – og postkort!

Annonce

En helt ny plakat- og postkortserie under navnet “rebild” er lige kommet i handlen. Det er nu muligt at genfinde stemningen fra naturoplevelserne i Rold Skov, Store Økssø, Gravlev Ådal med flere steder omkring Rebild. De flæotte fotos fås både som plakater til væggen og som kort til at hæfte ved fx gaver. Og turister har nu muligheden for sende en hilsen med et smukt øjebliksbillede fra Rebild-områdets helt særlige natur.

Bodil Tejg Krunderup, grafisk designer og fotograf, bosiddende i Gravlev, står bag de flotte billeder.

Hun bevæger sig mange gange om ugen i den lokale natur, og altid med et kamera i lommen er hun klar til at indfange de øjebliksbilleder, der opstår. Øjebliksbilleder fyldt med en særlig stemning, magi, smukke farver, spændende kontraster eller andet mindeværdigt fra den unikke natur, Rebild og omegn byder på.

– De bedste billeder er indtil videre blevet til fire smukke plakater og syv postkort. Plakaterne og postkortene er ikke turistplakater, som vi kender dem, hvor man for det meste ser et bestemt sted eller seværdighed afbilledet. Derimod er det stemningsbilleder med genkendelige træk fra vores smukke natur omkring Rebild, fortæller Bodil Tejg Krunderup.

– For bare få år siden var Rebild-området slet ikke lige så kendt, som det er nu. Mountainbikere, trailløbere, skiløbere, vandrere og turister valfarter hertil. Og vi lokale er blevet mere bevidste om, hvilken helt særlig natur vi har lige i ”baghaven”, understreger Bodil, og hun fortsætter:

– Rebild er blevet et ”sted” – et ”sted” som vi lokale er stolte af at bo i eller i nærheden af og gerne vil vise frem, og et sted som turister fra hele verden bevidst søger til som en særlig dansk seværdighed. Rebild har noget særligt og fortjener at blive vist frem fra sin smukkeste side!.

Og plakat- og postkortserien ”rebild” afspejler virkelig den forunderlige og magiske natur, Rebild og omegn byder på: Lyngbakkerne, troldetræerne, kilderne, ådalen, søerne – på alle årstider – indfanget som små øjebliksbilleder.

Plakaterne og postkortene kan købes via internettet på www.momentsbytejg, og vil desuden være at finde hos flere butikker, hoteller og restauranter i området.