Hvem vil være venner med Rebilds flygtninge..?

0

En god håndfuld af de flygtninge, Rebild Kommune har taget imod, mangler venner.
Derfor opfordrer Lisa Bend-
sen, koordinator i frivillig-
gruppen bag støtte og integration for de lokale flygtninge, både enkeltpersoner og familier til at melde sig som frivillige venner og netværks-personer.

– Vore integrationsborgere har brug for nogen at træne dansk med, og det er også en fornøjelse at kunne gøre brug af sine erfaringer til gavn for andre. Vi bliver også selv klogere, og får tilfredsstillelsen og glæden ved nye medmenneskelige relationer, fortæller Lisa Bendsen.
Hun bakkes op af Lone Tinor-Centi, chef for Dansk Flygtningehjælps Frivilligafdeling: – Gennem vores arbejde ved vi, at det personlige møde mellem flygtning og frivillig kan være afgørende for at flygtninge klarer sig godt og lærer mere om hverdags-Danmark.

Sådan fungerer det

Som frivillig ven eller netværksperson bliver man matchet med en flygtning eller flygtningefamilie.
Man kan træne hverdagsdansk, hjælpe med NemID eller måske invitere på besøg i fodboldklubben.
Dansk Flygtningehjælp oplever en stor efterspørgsel blandt kommunens flygtninge efter frivillige venner og netværkspersoner. Det er både enlige flygtninge og familier, som søger venner. Derfor kan man som frivillig både melde sig alene eller sammen med sin familie.

Man bestemmer selv

Når man er blevet matchet, bestemmer man selv, hvad man vil lave sammen, og hvor tit man vil mødes. Dansk Flygtningehjælp opfordrer dog til, at man ses regelmæssigt.
Læsere, som overvejer at blive flygtningevenenr – eller måske blot i første omgang høre mere om sagen – kan kontakte Lisa Bendsen på
lisabendsen@gmail.com for mere information og eventuelt tilmelde sig hos Dansk Flygtningehjælp på
www.flygtning.dk/ven.

Share.

Der er lukket for kommentarer.