Annonce
I Danmark lever omkring 14.500 mennesker med stomi. Men hvorfor får man stomi? Typisk er det konsekvensen af en operation for at fjerne en alvorlig sygdom som f.eks. kræft, Crohns eller divertikulitis. Stomi kommer altså ofte på tale, hvis det drejer sig om kræftsygdomme, kronisk tarmbetændelse, forstyrrelser i tarmfunktionen eller andre akutte tilstande.
De fleste er overbeviste om, at en stomi kun vil besværliggøre livet, men faktisk vil en stomi i mange tilfælde kunne forbedre livskvaliteten og give muligheden for igen at leve livet fuldt ud. Alt for mange med lidelser venter for længe med at gøre noget ved det. De begrænser sig selv ved at lide i stilhed og har ofte pendulfart til og fra toilettet som resultat.
Efter en stomioperation går livet videre, og du behøver f.eks. ikke længere tænke på, hvor det nærmeste toilet er. Med en stomi oplever mange, at de kan leve livet, som de gjorde før. Derfor er det afgørende, at du ikke venter for længe med at kontakte din læge, hvis du dagligt lever med mange lidelser.
Hvorfor får man en urostomi?
Den mest almindelige årsag til, at mennesker får en urostomi, er blærekræft. Herefter er andre kræfttyper, som vokser ind i blæren, eller hvis man har været udsat for stråleskader, fået nerveskader eller rygmarvsbrok. Det kan også skyldes medfødte misdannelser og smertefuldt blæresyndrom.
Hvorfor får man en ileostomi?
Hvis tyktarmen er beskadiget eller er blevet fjernet på grund af en kræftsygdom eller en akut skade, er det ofte nødvendigt at anlægge en ileostomi. Andre årsager kan være Crohns, Colitis ulcerosa, divertikulitis og tumorer, der forårsager blokering af tarmen.
Hvorfor får man en kolostomi?
Det kan være nødvendigt at anlægge en kolostomi, hvis en kræftsygdom er skyld i, at tyktarmen eller endetarmen skal fjernes. Det kan også være på grund af betændelsestilstande i tyktarmen som Crohns eller Colitis ulcerosa, men årsagen kan også skyldes udposninger eller skader på tarmen ved ulykker.
Få gode råd til din hverdag med stomi hos Coloplast Care
Coloplast Care er et ekstra støttetilbud, hvor du kan få gode råd, relevante informationer og inspiration til din hverdag med stomi. Du kan tilmelde dig månedlige e-mails eller løbende følge med i opdateringer på Coloplasts hjemmeside, når det passer dig. De erfarne sygeplejersker hos Coloplast har tavshedspligt og kan give støtte og vejledning over telefonen, når du har brug for tryghed, hvor som helst, når som helst.
Tilmeld dig Coloplast Care, og få adgang til:
- rådgivning og hjælp til gode rutiner
- erfarne sygeplejersker, som du kan ringe til
- artikler med nyheder, gode råd og inspiration
- inspirerende artikler og videoer
- stomitjek