Iværksætter-kursus for alle fra 23. september

Annonce

Tinna Bentzen sagde ja tak til et tilbud om at deltage i iværksætteruddannelsen i Business Park Nord i Støvring, og det var en god idé. I marts sidste år startede hun Støvring Dyreklinik i GrangårdCentret, og virksomheden er blevet en fin succes.

Onsdag 23. september begynder et nyt iværksætterhold på uddannelsens første trin.

Tinna Bentzen begrunder helt klart sin gode begyndelse med sin deltagelse på iværksætteruddannelsen.

Da hun lukkede Trin 1 -mappen op i Business Rebilds lokaler, åbnede der sig samtidig en helt ny verden. Hun opbyggede et godt og stærkt netværk, opdagede faldgruber i sin virksomhedsidé og fik masser af brugbar basisviden.

– Jeg har fået et fantastisk netværk, som eksempelvis har medvirket til, at jeg har holdt oplæg, deltaget i arrangementer og været på TV. Måske kunne jeg godt have etableret min virksomhed uden iværksætteruddannelsen, men det ville ikke være gået lige så godt, pointerer Tinna Bentzen, som er overbevist om iværksætter-værktøjernes ”gyldne værdi” i de overvejelser og den planlægning, som går forud for starten af enhver virksomhed.

Værktøjskasse og stærkt netværk

Onsdag 23. september begynder et nyt iværksætterhold på uddannelsens første trin. Her får kommende og nystartede iværksættere brugbart input.

Kurset forløber over syv aftener i selskab med professionelle og erfarne rådgivere fra forskellige brancher, som spænder lige fra salg og markedsføring over jura og økonomi til erfarne erhvervskonsulenter. De hjælper kursisterne med at afprøve deres idéer om et liv som selvstændige.

I samme omgang får deltagerne et solidt netværk, som bidrager med idéer og sparring.

KORT & GODT om Iværksætteruddannelsen:

  • Adresse: Business Park Nord, Østre Allé 6, 9530 Støvring
  • Startdato: 23. september 2015. Kurset forløber over syv onsdag aftener med fire timer hver gang.
  • Det koster mindre end ”en tusse” at deltage.
  • Uddannelsen tilbydes i et samarbejde mellem Business Rebild, Infolink Kurser, Nordjysk Iværksætter Netværk, University College Nordjylland, Aalborg Handelsskole og Væksthus Nordjylland.