Fortællingen om Jack the Ripper er et mordmysterie, der i mere end et århundrede har fået det til at løbe koldt ned af ryggen på folk. Seriemorderens identitet er aldrig blevet fastslået og diskuteres stadig heftigt af historikere den dag i dag .
Historien bag Jack the Ripper
Historien om Jack the Ripper skabte frygt og rædsel i Londons gader fra august til november 1988, da 5 forskellige kvinder blev fundet dræbt i bydelen Whitechapel. Drabene var særdeles brutale og blev tilsyneladende udført af en mand udstyret med en lang og spids kniv. Fælles for alle drabene var, at kvindernes hals var skåret over, og for fire ud af fem var maver og underliv skåret op og lemlæstet.
Det satte gang i en konstant bølge af frygt og rædsel i Londons gader. Aviserne malkede historien om den ukendte gerningsmand med frygtindgydende overskrifter, og politiet tilbageholdt et hav af mistænke. Lige lidt hjalp det dog, og sagen om den grusomme kvindemorder blev lukket i 1892 uden en opklaring.
Hvem var Jack the Rippers ofre?
Ofrene for Jack the Ripper var:
- 43-årige Mary Ann Nichols, fundet d. 31 august 1888.
- 47-årige Annie Chapman, fundet d. 8 september 1888.
- 44-årige Elizabeth Stride, fundet d. 30 september 1888.
- 46-årige Catherine Eddowes, fundet d d. 30 september 1888.
- 25-årige Mary Jane Kelly, fundet d. 9 november 1888.
Jack the Rippers ofre var alle kvinder, der enten boede eller opholdt sig i bydelen Whitechapel i London. Fælles for kvinderne var deres lave sociale status, fattigdom og alkoholisme.
Selvom det ofte antages som et faktum, at alle fem ofre var prostituerede, diskuteres dette dog blandt flere moderne historikere. Nogle mener nemlig, at antagelsen om at alle Jack the Rippers ofre var prostituerede, var en måde for medierne i det victorianske England at skyldiggøre kvinderne selv skyldige for deres skæbne.
Teorierne om seriemorderens sande identitet
I tiden hvor Jack the Ripper huserede Whitechapels gader, var politiet på bar bund om hvem gerningsmanden kunne være. I en tid før DNA-teknologi var vidneudsagn det eneste politiet havde at gå ud fra, men disse gav ikke mange nyttige informationer.
Hovedmistænkte i sagen varierede bredt fra den polske barber, Aaron Kosminski, der sandsynligvis led af skizofreni, til skolelæreren Montague Druitt, der begik selvmord kort efter drabene hørte op. Det slående sammentræf fik politiet til at tro, at tidspunktet for selvmordets måske ikke var helt tilfældigt.
I 1992 dukkede der pludselig noget nyt op i sagen. En gammel dagbog, der blev fundet i bomuldsforhandleren James Maybricks tidligere lejlighed, indeholdt detaljerede beskrivelser af drabet på fem kvinder i London og ét i Manchester. Allervigtigst udgav dagbogens forfatter sig for at Jack the Ripper. Selvom dagbogens ægthed hurtigt blev falsificeret i 1992, peger nuværende historikere på, at James Maybrick er én af sagens hovedmistænkte.