Jul med kunst og fuld musik i galleriet hos Tine og Thrane

Annonce

Så er der dømt julehygge i Thranestudiet og Galleri Tine Lilholt i Gl. Skørping.

Lørdag den10. december slår Galleri Tine Lilholt og Thranestudiet dørene op til julehygge i de fire første eftermiddagstimer, og traditionen tro vil der være noget til både øjne, ører og gane, som der altid er, når der holdes seancer i den gamle skole.

Tine og klaus inviterer som sædvanlig nogle af deres musikalske venner til at underholde: Jens Jeppesen, som har indspillet cd´en ”Tilbage til nu” i Thranestudiet i løbet af 2016, vil give et par numre sammen med Klaus Thrane og Kristian Libak. Peter Aldahl kommer også og spiller sammen med Klaus, og mon ikke der er et par ekstra overraskelser i form af musikalske venner, der dukker op…?

”Glade i låget”

Tines malerier er kendt for at gøre folk ret ”glade i låget”, være farvestrålende og indbyde til eventyr og eftertænksomhed.

– Jeg maler blandet andet fordi jeg ind imellem synes, man kan snakke alting ihjel, fortæller hun.

– Alle de indtryk jeg får bliver centrifugeret i min hjerne, så de sætter gang i billeder og lyde. Sådan er det, hvis jeg er stille og lytter ordentligt efter indeni. – Hvis man spiller musik for folk, eller laver billeder, sætter man noget energi i gang, som forhåbentligt kan gi’ folk en oplevelse.

Få en snak om indspilning af egne sange

Klaus Thrane har åbent i Thranestudiet, hvor man kan høre om, hvilke muligheder studiet tilbyder.

– Måske har du længe ønsket at indspille din egen sang i et professionelt studie, lyder det fra Klaus, som garanterer at alle kan få en snak med ham om mulighederne ved det hyggelige julearrangement.

Glutenfrit med smag

Lone Bladt fra Smagspaletten, et glutenfrit online bageri, vil være til stede med smagsprøver.

Det er muligt at købe malerier, plakater, julekort, Tines Kunstkalender, håndmalet julepynt samt cd´er og DVD ’er, lige som der udstedes gavekort til malerier og malekurser.

-Alle er velkomne, understreger Tine og Klaus, inden det går løs på lørdag.