Søndag d. 15. marts kommer foråret til Rebild. ”En forårsdag i Rebild” er en ny spændende messe, som gennemføres første gang søndag d. 15. marts fra midt på formiddagen og seks timer frem. Flere end 30 messestande byder på spændende og interessante oplevelser for både børn og voksne. Centrum for de udendørs aktiviteter er parkeringspladsen ved Rebild Bakker, mens de indendørs kan besøges på Rebildhus.
Kim Hjorth fra Rebildhus er initiativtager til En forårsdag i Rebild.
Idéen har mødt bred opbakning fra områdets mange oplevelsestilbud og det lokale forretningsliv.
Messen får derfor flere end 30 vidt forskellige stande. Tanken er at skabe en messe, som viser et bredt udsnit af, hvad Rebild Kommune har at byde på.
Bliver årets messe en succes, vil det blive en årligt tilbagevendende begivenhed.
For en del år siden holdt Rebildhus en stor cykelmesse med omkring 500 besøgende. Denne gang er der et langt bredere udbud af oplevelser og stande.
Noget for alle
En forårsdag i Rebild har tilbud for alle. Lige fra de yngste og op til seniorerne. Herunder en lang række oplevelsestilbud målrettet sportsfolk.
Samtidig håber værtsparet på Rebildhus, at En forårsdag i Rebild kan skabe større sammenhold blandt virksomhederne i Rebild.
– Vi kan opnå meget mere, hvis vi samarbejder, siger Lene og Kim Hjorth fra Rebildhus.
Rundvisning
Rebild Kommune bakker op om messen. Kommunen har en stand på messen, hvor interesserede kan høre om de mange fordele, der er ved at bosætte sig i Rebild Kommune.
RebildPorten byder på 2-3 rundvisninger i området. i løbet af dagen, hvor der vil blive fortalt om Rebildfesten, Rold Skov og Rebild Bakker. Desuden kan man ved selve RebildPorten opleve udstillinger af lokal kunst og muligvis lanceringen af en ny bog.
Kulturugerne og Klimaugerne vil også være repræsenteret ved messestande.
Også med trolde
Børnene kan lytte til troldehistorier eller lave lykkeamuletter og andre spændende ting i de arbejdende værksteder, som arrangeres af Trolden fra Rold og Vestby Design. Østhimmerlands Biavlerforening sælger honning og informerer om biavl. Hvis vejret er til det, bliver der mulighed for at se et bistade på tæt hold. Ved en tredje messestand er der mulighed for at vinde et maleri af den lokale kunstner Henrik Busk Andersen.
Spillemands-, Jagt- og Skovbrugsmuseet holder ekstraordinært åbent under hele messen. Museet leverer i løbet af dagen underholdning med dans og musik. Museets café og butik er åben, så der er mulighed for at købe en kop kaffe og en souvenir.
Bente Vinther Jensen
På messen “En forårsdag i Rebild” kan følgende udstillere træffes:
På græsplænen ved RebildHus
Comwell Sport Rebild Bakker
Rold Skov MTB
Rebildbakker MTB
RebildHus
Nybolig – Støvring
Nykredit
Rebild Kommune
Stubhuset
Vores Avis
Nissan i Brønderslev
EuroSpar – Skørping
Østhimmerlands biavlerforening
Event Danmark
Rebildhus
Rold Skov Adventure
Rebild Kanoudlejning
Safari Camping
Volturnus fra Nibe
Aalborg Bikezone
Vesby Design
Trolden fra Rold
RebildPorten
H.P. Skovsen
Galleri Sunde
Kultur-ugerne i Rebild
Klima-ugerne
BOGBY9520
Forlaget Rebild
Guidede traveture v/RebildPorten
Roldhøj
Henrik Busk Andersen
Støvring Autoophug
Tophuset
Røverlejer og Dans under Bøgen
Spillemands-, jagt- og Skovbrugsmuseet