– Kom og syng dig glad med Landsbykoret St. Brøndum

Annonce

Der er ikke noget at tage fejl af i opfordringen fra Landsbykoret St. Brønsum: – At synge sammen skaber samhørighed og giver overskud, energi og glæde. Når vi synger sammen med andre, overgår vi os selv og bliver en del af noget større. Glæden ved at synge påvirker både det fysiske og psykiske velbefindende.

Der er med andre ord mange gode grunde til at deltage i korsang, og tirsdag den 5. september sidst på eftermiddagen er der mulighed for at afprøve sangstemmen, når Landsbykoret St. Brøndum har sæsonstart, og målgruppen er både ven/veninde og kone/mand/barn. Landsbykoret er nemlig et blandet kor med et repertoire af fortrinsvist danske sange og salmer.
Medlemmerne kommer fra det meste af Østhimmerland, bl. a. Skørping, Terndrup, St. Brøndum og Aalborg.
Koret har for øjeblikket 22 medlemmer fordelt på fire stemmer.
Korets dirigent gennem alle årene siden starten i 1992 er Elisabeth Svenstrup.

Hyggeligt samarbejde
Der afholdes flere årlige koncerter og samarbejdes ind imellem med andre kor om større korværker.
Der øves hver tirsdag fra sidst på eftermiddag Forsamlingshuset i St. Brøndum.

Hver sæson afsluttes med hyggelig komsammen. Man samles om lidt lækkert mad og drikke, hyggeligt samvær og selvfølgelig en sang eller flere.
– Se eventuelt mere information om koret på hjemmesiden www.landsbykoret.dk, eller mød bare op, lyder opfordringen.