Kulturpersonen Birgit Møller Sørensen runder 70 år lørdag

Annonce

Ildsjælen, ”bognørden”, organisten, sangeren, kulturpersonligheden m.m.m. Birgit Møller Sørensen, Askildrupvej 23 i St. Brøndum, fylder på lørdag den 20. oktober 70 år.
Samtidig har Birgit efter mere end 25 år valgt at stoppe som organist ved St. Brøndum-Siem-Torup Pastorat, og som vi fortæller andetsteds vil der i dén anledning være afskedsreception og jazzkoncert i St. Brøndum Kirke søndag aften den 29. oktober.

Ildsjælen, ”bognørden”, organisten, sangeren, kulturpersonligheden m.m.m. Birgit Møller Sørensen, Askildrupvej 23 i St. Brøndum, fylder på lørdag den 20. oktober 70 år.
Samtidig har Birgit efter mere end 25 år valgt at stoppe som organist ved St. Brøndum-Siem-Torup Pastorat, og som vi fortæller andetsteds vil der i dén anledning være afskedsreception og jazzkoncert i St. Brøndum Kirke søndag aften den 29. oktober.

Birgit Møller Sørensen er født i Tønder men opvokset i Aalborg. Efter sin studentereksamen fra Aalborghus Statsgymnasium i 1966 gik hun på Nordjysk Musikkonservatorium, her spillede hun trompet og nåede også at snuse til orgelspillet. Derefter uddannede hun sig i bogbranchen, først som almindelig boghandler siden som antikvarboghandler.
Efter et lynkursus i København hos Rosenkilde og Bagger, var hun i 1976 med til at starte antikvariatet ”Bjørnvig, Holm & Møller” i Maren Turisgade 4, Aalborg. I 1978 købte de Maren Turisgade 10 og restaurerede huset efter alle kunstens regler. Det blev siden kaldt Jyllands smukkeste antikvariat.

Et liv med bøger og musik
I 1980 startede Birgit Møller Sørensen Brøndum Antikvariat i den gamle skole i St. Brøndum. Antikvariatet lukkede med udgangen af 2016, så hun nåede 40 år i alt i antikvarboghandlerbranchen. Salget foregik i starten mest som postordresalg via kataloger og til sidst næsten udelukkende som netsalg.
Foruden jobbet som antikvarboghandler har hun de seneste 25 år været organist i kirkerne St. Brøndum, Siem og Thorup. Der takker hun af d. 31. okt. i år.
Musik og bøger har altid været en stor del af Birgits liv. I mange år underviste hun også i Skørping Musikskole. Hun synger nu både i Bælum Sangkor og i Landsbykoret i St. Brøndum, som hun var medstarter af.

Kulturkøbmanden
og andre gode idéer
Birgit er et dynamisk og iderigt menneske. Hun var med til at starte projekt Kulturkøbmanden og var siden nødt til at overtage jobbet som købmand, for at projektet kunne fortsætte som planlagt.
Hendes hjertebarn i projektet var egentlig galleriet, som hun sammen med Brugerforeningen Kulturkøbmandens bestyrelse nåede at drive i 13 år. Kulturkøbmandens mange udstillinger med de overdådige ferniseringer nåede at blive kendt langt uden for nærområdet.
Kombinationen af god kunst, smukt kunsthåndværk, spændende antikvariske bøger samt et stort udvalg af specialøl gjorde, at Kulturkøbmanden blev kendt viden om.
I 2013 besluttedes det at lukke Kulturkøbmanden, da der ingen unge var til at overtage arbejdet, så man solgte huset til en trækunsthåndværker, Mads Christensen, som nu har sit værksted og udstillingslokale dér.

liv med bøger og musik
Birgit Møller Sørensen nåede knapt nok at hvile ud efter Kulturkøbmandstiden, inden hun var i gang med det næste projekt, nemlig BOGBY9520, som startede i Skørping i 2014.
Sammen med en lille flok bognørder fra Skørping var hun med til at skabe BOGBY9520. Via sit bestyrelsesarbejde der er hun med til at tilføre Skørping-området nye spændende arrangementer på kultursiden, og da hun med udgangen af 2016 lukkede sit eget antikvariat forærede hun sine bøger til BOGBY-projektet. Bøgerne står stadig i St. Brøndum, idet BOGBY ikke havde plads til dem. Brøndum Antikvariat er nu blevet BOGBY9520’s afdeling i St. Brøndum, hvor bøgerne sælges til fordel for BOGBY9520.
Afdelingen med klassiske plader er nu også flyttet til St. Brøndum. Efterhånden som der bliver plads til det i Skørping,
er det dog meningen, at alle bøgerne med tiden skal flyttes til Skørping.
Privat danner hun par med Lisbeth Nørgaard, som også var med i Kulturkøbmanden og som især arbejdede med politik, landsbyliv og udvikling i landdistrikterne.