Kunstudstilling med værker af 25 kunstnere
På lørdag den 5. november holder borgmester Leon Sebbelin åbningstalen ved ferniseringen på en stor kunstudstilling hos O. Storm Sørensen Bronzestøberi A/S, Juelstrupparken 21 i Støvring. – Ialt 25 kunstnere, med den lokale kunstner MIchael Sasserson som initiativtager – udstiller skulpturer i forskellige materialer samt malerier, glaskunst og møbeldesign m.v. Selv om det er en imponerende stor og flot udstilling, har arrangørerne valgt at gøre det ganske gratis at komme ind, når udstillingen kan ses alle weekender i november og første weekend i december, hver gang i tidsrummet fra midt på formiddagen og seks timer frem. Michael Sasserson er selv uddannet smed og pædagog, og han hargået på kunstskole gennem seks år. Han har arbejdet meget i materialet fedtsten, og han er voldsomt optaget af den gamle nordiske mytologi. – Han står iøvrigt også bag de flotte knive herover, lånt fra hans hjemmeside.