Ladies Night i Rørbæk blev en drønende succes

0

Det var 80 glade og forventningsfulde kvinder, der forleden tirsdag aften var dukket op i Rørbæk kultur- og borgerhus, til en kvindeaften fyldt med lokale ildsjæle. 

Aftenen var arrangeret af Kirsten Smed og Helle Skov Mogensen ud fra en vision om at vise, at et lille samfund godt kan holde sammen og stable noget stort og spændende på benene, – DET LYKKEDES I FULDT MÅL..!. 

Det var en aften fyldt med snak, hygge, grin, god mad, modeshow, præmieuddeling og overraskelser. 

Det var også arrangeret, at én af gæsterne skulle vinde en makeover ,og derfor blev to gæster udtrukket, til at dyste om at vinde. Conny Pallesen løb afsted med sejren og dermed både et sæt tøj sponsoreret af Ellen Kristensen, 

hår lavet af Amazing By Anni & Carina og makeup lavet af Tinas Makeup & Hudpleje.

Stande med det hele

Blandt de 14 stande var alt fra speciallavede lamper til glaskunst, tøj, makeup, smykker, børnetøj, zoneterapi, fodterapi og meget mere. Alle standholderne er lokale kvindelige erhvervsdrivende som brænder for det de laver. 

Lone Mikkelsen fra Kop & Kande i Hobro var blandt standholderne og med sig havde hun nogle lækre glas fra Luigi Bormioli. Lone havde på eget initiativ – og betalt med sin egen tegnebog – arrangeret at Kasper Birch fra limeandlemon.dk kom forbi og lavede cocktails til alle gæsterne ganske gratis.

– Jeg ved af erfaring, at det er oplevelser der sælger, mere end det er varen selv, siger Lone. – Derfor ville jeg gerne byde alle gæsterne en farverig cocktail af netop disse glas!

Glade, lettede arrangører

Aftenen blev en stor succes, og det var nogle glade og lettede arrangører, der gik derfra efter arrangementet: – Alle vores forventninger er indfriet og mere til. Det blev en helt gennemført aften med glade kvinder og gode tilbagemeldinger, konstaterer Kirsten Smed. 

– Og så vil vi endnu engang gerne benytte lejligheden til at takke alle vores standholdere, frivillige, sponsorer og naturligvis alle dem som har købt billet – uden alle dem var det her ikke muligt, tilføjer Helle Skov Mogensen.

Støtter Kræftens Bekæmpelse

Ydermere kan de to arrangører fortælle, at hele overskuddet fra denne aften er gået til et godt formål. Da udgiftsposterne blev holdt på et absolut minimum, kunne arrangementet faktisk afsluttes med et overskud på 3340 kr. som på selve aftenen blev doneret direkte via mobilepay til Kræftens Bekæmpelse. Til dét nikkede alle de deltagende kvinder, at de var fuldstændig enige i, at det var et formål de alle gerne ville støtte. 

Også Rørbæk Kultur- og Borgerhus får en varm tak med på vejen fraHelle og Kirsten for samarbejdet i forbindelse med lån af lokaler: – Det var en post, der ville have taget meget af overskuddet, så det er vi meget taknemmelige for, at vi kunne donere til et godt formål i stedet

Share.

Der er lukket for kommentarer.