Lokale seniorer i fængsel

Annonce

En Busfuld forventningsfulde Seniorer fra Sønderup Suldrup og omegn satte forleden kurs mod Horsens Statsfængsel, for at få en kæmpe-oplevelse. Efter formiddagskaffe med rundstykker på Ejerbavnehøj gik turen det sidste stykke til Horsens.

For mere end 150 år siden, helt præcist den 20. maj 1853, rejste 40 mænd fra Viborg til Horsens, hvor de skulle bo de næste år af deres liv.

Deres rejse var dog ikke helt frivillig. Mændene var nemlig tugthusfanger fra Viborg Tugthus, og de skulle blive de første fanger  i det nye, men ikke helt færdig- byggede Tugthus i Horsens, senere kaldet Statsfængslet i Horsens.

Byggede selv fængslet…

Kun tre af fængslets planlagte fire fløje var bygget færdige den 20 . maj 1853. Den sidste fløj, østfløjen, byggede fangerne færdig i løbet af det første år.

Rundvisningen i det tidligere fængsel var meget givende, og der blev lyttet grundigt til de to rundvisere.

De kunne  fortælle, at i de 153 år Statsfængslet i Horsens var i brug, har der alene  fra åbningen den 20. maj 1853 og frem til 100 års jubilæet 1953 siddet 20.114 fanger i fængslet.

En del heraf var gengangere, som blev indsat flere gange, men et skøn er, at mellem 12.000 og 14.000 forskellige personer opholdt sig som indsatte i fængslet i løbet af de første hundrede år.

Mange kendte fanger

Fangerne i fængslet er blevet kendt for deres voldsomme forbrydelser , flugtforsøg eller specielle baggrund.

Eksempelvis har Statsfængslet huset Jens Nielsen, som var den sidste, der officielt er blevet henrettet i Danmark.

Det var Statsfængslet i Horsens, at Carl August Lorentzen i december 1949 flygtede gennem en 18 meter lang

tunnel under fængselsgården, og det var her, den forhenværende justitsminister og storsvindler Peter Adler Alberti blev indsat og tabte hele 63 kg. På blot to år. Alle deltagere havde fået en kæmpe oplevelse på rundvisningen.

Hereften blev den medbragte frokost indtaget i det fri, og dernæst gik turen

en del nød udsigten fra toppen af Himmelbjerget.

Den medbragte kaffe og hjemmebagt brød blev indtaget inden turen gik videre op mod Hvalpsund, hvor dagen sluttede med aftensmad på Marinaen. Alle var enige om at det havde være en rigtig god, fængslende og oplevelsesrig tur.