Loppemarked i Stenild blev et tilløbsstykke

Annonce

Det årlige loppemarked i Stenild var rigtigt flot besøgt. Allerede da markedet åbnede stod over 200 besøgende klar ved Stenild forsamlingshus. Og de blev ved med at strømme til dagen igennem.

Der var gæster fra Gjøl i nord til Grenå i syd. Folk kom med andre ord langvejs fra for at gøre en god handel, og især møbler og legetøj solgte godt. Tovholder på årets loppemarked Kim Jensen fortæller, at dagens omsætning blev på knap 25.000 kr. og at der også vil blive holdt loppemarked i Stenild i 2016.

Da loppemarkedet var slut, kom organisationen Glæd Børnene fra Mejlby og hentede det legetøj, puslespil og spil, som ikke var blevet solgt. Legetøjet vil nu blive delt ud til og bringe glæde hos både danske og udenlandske børn.