Lucia, 25 korsangere, gløgg m.m. ved julekoncert i St. Brøndum Kirke

Annonce

Tirsdag aften den 12. de-
cember er der mulighed for et festligt genhør med Landsbykoret, når den traditionsrige julekoncert i St. Brøndum og Luciaoptog ved baptistspejderne løber af stabelen.

For mange familier er det en hyggelig tradition at følges ad til kirkens julekoncert og høre Landsbykoret synge julen ind. Den smukke gamle middelalderkirke fra 1200-tallet danner en stemningsfuld ramme om de smukke julesange.

Først kommer Lucia
– derefter kor- og fællessang
Luciapigerne starter julearrangementet som altid. Meget stemningsfyldt og med levende lys. Derefter synger Landsbykoret et meget varieret program. Både med fuldt kor, oktet og en duo.
Koret fremfører et blandet udvalg af såvel ældre, traditionelle julesange og Christmas carols som nyere sange – i år bl. a. Carola Häggkvists “Himlen I min favn” og Leonard Cohens ”Halleluja”.
Tilhørerne vil også få lejlighed til selv at synge med på et par af de kendte og elskede julesalmer.

Stort kor med 25 sangere
og 25 års jubilæum
Koret har i øjeblikket 25 medlemmer fordelt på fire stemmer. Desuden indgår otte af medlemmerne i en oktet og to i en duo, som også vil synge i kirken.
Tidligere på året kunne koret fejre sit 25 års jubilæum. Gennem alle årene har koret været under Elisabeth Tranholm Svenstrups dygtige musikalske ledelse.
På tirsdag aften har kor og menighedsråd inviteret Lili Olesen med som pianist, så korets leder Elisabeth Svenstrup kan koncentrere sig fuldt om at dirigere.
– Så tag familien med til denne hyggelige og traditionsrige koncert. Efter koncerten går vi ned i St. Brøndum forsamlingshus og hygger videre med gløgg, æbleskiver, kaffe, sodavand m.m. – og en lille julehistorie, lyder det fra arrangørerne i St. Brøndum-Siem-Torup Menighedsråd, som oven i købet tilbyder gratis adgang

Læs eventuelt mere om
det jubilerende landbykor på www.landsbykoret.dk