Majbøgene varsler foråret og sommerens komme

0

I Pinsen blev der flere steder i Vores Avis’ udgivelsesområde rejst majbøge. Blandt andet i Bælum, Astrup og Gl. Skørping. Især den årlige Majbøgsfest i Gl. Skørping er et tilløbsstykke, blandt andet rejste man her i 2009 Danmarks højeste majbøg. Historisk har der landet over været flere forskellig majskikke. Festerne fandt sted mellem den 30. april, som er Valborgsaften, og den. 23. juni, Sankthansaften. Uanset traditioner, så var festen en fejring af forårets og sommerens komme. Og de fleste steder rejste man en majbøg – som også kan kaldes majstang eller sommerspir alt efter, hvor i Danmark, man befandt sig. Traditionerne med majbøg og forårsfest lever altså i bedste velgående her i Himmerland, hvor festerne hvert år tiltrækker mange deltagere. Skulle nogen nu sidde og undre sig over, hvad Valborgsaften er, så kan vi oplyse, at det er aftenen før årsdagen for helgenkåringen af Sankt Valborg. Valborg havde ifølge folketroen kraft til at beskytte mod trolddom og forhekselse. Valborgaften fejres stadig flere steder i Østjylland, hvor traditionerne minder meget om fejringen af Sankt Hans.

Share.

Der er lukket for kommentarer.