Malthe fra 4.b på skolen i Skørping er ekspert i hjemmelavede ”julekugler”
Malthe Nyborg Nielsen, Hanebakken i Skørping, er en sand mester i konstruktion af en ganske bestemt slags farvestrålende julekugler: ”Der var ikke plads til musetrapper og guirlander, da 4.b underviste 9.b i foldning af noget yderst raffineret julepynt, en såkaldt ”Malthe-bold”, opkaldt efter mesterfolderen Malthe”, stod der i sidste uge at læse på Skørping Skoles facebook-side.
Og raffinerede, dét er de, julekuglerne Malthe har opøvet en særlig flair for at konstruere ud af forskellige farver karton: – Det tager knapt tre kvarter at klippe, folde og samle en enkelt bold, fortæller Malthe, som selv har lavet godt 20 af slagsen og hjulpet mange af sine skolekammerater i gang med at lave ”Malthe-bolde”.
Hans Henrik Borup Laugesen, [email protected]


