”Man skulle næsten tro at lufthavnen var flyttet til Skørping…”

0

Aalborg Lufthavn var hovedsponsor ved Rold Skov Golfklubs ”Åben Herredag”, hvor der deltog 115 golfspillere fra 16 forskellige klubber i Nordjylland.

Det er en meget eftertragtet turnering at deltage i for mandlige golfspillere, dels på gr.a. muligheden for at spille på Rold Skov banen, der er ganske vanskelig at spille, men også på grund af det usædvanligt store præmiebord.

Udover vinpræmier, præmier fra klubbens Pro, samt en række præmie fra en lang række virksomheder, var hovedpræmierne 2 rejser til Istanbul og 2 rejser til Amsterdam, naturligvis med direkte afgang fra Aalborg Lufthavn.

Disse 4 rejser kunne vindes, hvis man formåede at lave ”Hole in One” under turneringen.

Det var der imidlertid ingen der kunne, og rejserne gik derfor ind i en lodtrækning blandt alle deltagerne. Et islæt der var ganske populært, idet alle så igen havde en chance for at vinde.

Golfklubbens lokaler var fint pyntet op af de forskellige luftfartsselskaber, som flyver fra Aalborg, blandt andet Turkish Airlines, KLM og SunAir, så man kunne næsten føle sig hensat til en lufthavnsterminal.

Efter turneringen havde Bisgaards vinhandel gratis smagsprøver.

Share.

Der er lukket for kommentarer.