Rold Trælasthandel A/S er en moderne, regional tømmerhandel, som specielt er orienteret mod den professionelle håndværker, men samtidig gerne byder private gør-det-selv-folk inden for. Samtidig er det en tømmerhandel med aktiviteter over hele Danmark, blandt andet i kraft af medlemskabet af XL-BYG Proffcenter og ekspertise i tilbudsgivning og salg af både isolerede og uisolerede industrihaller, maskinhaller, ridehaller og lignende: – Vi byder alle velkommen, og tilbyder blandt andet fuldt sortiment inden for byggematerialer til både professionelle og hjemmehåndværkere, som ikke vil gå på kompromis med kvaliteten, fortæller direktør Flemming Petersen, Rold Trælasthandel A/S.
I Rold Trælasthandels 200 kvadratmeter store udstilling kan man finde masser af forskellige produkter, som opfylder næsten ethvert tænkeligt behov, når det gælder byggeri, modernisering og vedligeholdelse.
Udstillingen er indrettet sådan, at man overskueligt kan få svar på de spørgsmål, som uundgåeligt dukker op i enhver byggeproces.
Der tilbydes et bredt udvalg inden for blandt andet trægulve, profillofter, indvendige døre, facadedøre, vinduer, mursten, tagsten samt de mest anvendte træprofiler. I den udendørs udstilling finder du et stort udvalg af belægningssten og træbeklædning til gavl og facade.
Køkken, bad og fliser
I køkken- og bad-udstillingen myldrer det med idéer og inspiration til materialer og indretning.
Rold Trælasthandel importerer selv et bredt udvalg af keramiske fliser fra forskellige fabrikker i Norditalien.
Stort Proffcenter
I det 550m² store Proffcenter findes isenkram og værktøj til såvel den professionelle håndværker som til den private kunde. Det faguddannede personale er altid behjælpelige med råd og vejledning.
Rold Trælasthandel A/S er lagerførende i et bredt sortiment af el-værktøj, håndværktøj, skruer og beslag mv.
Det er også muligt at leje elværktøj til mange forskellige formål.
Derudover findes et stort udvalg i arbejdsbeklædning, sikkerhedsfodtøj, handsker mv.
Det tilbydes også at få påtrykt eget logo på trøjer.
Malerafdelingen har et stort udvalg i maling og tilbehør, og malingen tones efter ønske, mens kunden venter.
Råd, vejledning og tilbud
– I trælastekspeditionen er vi klar med råd og vejledning til både den professionelle håndværker og den private kunde. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud ud fra kundernes specifikationer, og vi er altid behjælpelig med materialevalg og lignende, understreger direktør Flemming Petersen.
– Vi er lagerførende i en lang række kvalitetsbyggematerialer til alle faser i byggeriet, og vi kan med kort varsel levere materialerne direkte på byggeadressen, slutter han.