MTB-løbet Red Bull Rævejagt får Danmarkspremiere i Rebild Bakker

0

Årets måske mest spektakulære MTB-løb finder sted i Rebild Bakker lørdag den 24.oktober, når Red Bull Rævejagt for første gang nogensinde afholdes på dansk jord. Europamester i MTB for juniorer Simon Andreassen er ræven, men den 24. oktober er tingene er ikke helt, som de plejer at være ved en rævejagt.

De fleste kender den klassiske Hubertusjagt, et forhindringsløb til hest og en videreføring af de gamle parforcejagter, hvor jagthornet blæser og et virvar af røde jakker suser afsted. Red Bull Rævejagt følger traditionens spor, men vender alligevel konceptet på hovedet. Udover at hesten er skiftet ud med en MTB, så er det nemlig jægerne, som bliver jagtet af ræven!

Fart over feltet

Red Bull Denmark lover, at der nok skal blive fart over feltet. Løbet foregår nemlig på den måde, at alle deltagere bliver sendt afsted i en massestart, hvor MTB-europamesteren Simon Andreassen kort tid efter begynder at jagte feltet. Vinderne er de ryttere, som krydser målstregen uden at være blevet indhentet af Simon Andreassen. Ruten er ca. 10 km lang og tager rytterne ud i hidtil ukørte dele af Rebild Bakker.

Tilmeld dig nu

Red Bull Rævejagt afholdes søndag den 24. oktober i Rebild Bakker, men der er allerede nu åbent for tilmelding, hvis man ønsker at deltage i Danmarkspremieren på dette spektakulære MTB-løb. For at deltage skal være fyldt 16 år på løbsdagen. Som tilmeldt får alle MTB’ere lov til at prøvekøre ruten fredag den 23. oktober. Læs mere på www.redbull.com/dk/da/bike.

Der bliver fart over feltet, når europamesteren i MTB for juniorer Simon Andreassen og danske MTB’ere slippes løs til Danmarkspremieren på MTB-løbet Red Bull Rævejagt. Løbet køres lørdag den 24. oktober i Rebild Bakker. Den klassiske Hubertusjagt er her vendt på hovedet og hestene skiftet ud med mountainbikes. Foto: Red Bull Content Pool.

Der bliver fart over feltet, når europamesteren i MTB for juniorer Simon Andreassen og danske MTB’ere slippes løs til Danmarkspremieren på MTB-løbet Red Bull Rævejagt. Løbet køres lørdag den 24. oktober i Rebild Bakker. Den klassiske Hubertusjagt er her vendt på hovedet og hestene skiftet ud med mountainbikes. Foto: Red Bull Content Pool.

Share.

Der er lukket for kommentarer.