Natur- og havetips på Skovens Dag i Arden

0

NATURLUPPEN, det prisbelønnede lokale grønne initiativ inden for naturområdet, var med til Skovens Dag på Arden Naturlegeplads, – blandt mange andre..!

Mange familier kom forbi NATURLUPPENs telt i det flotte vejr d. 5. maj til Skovens dag, og mange fik en håndfuld gode råd med sig hjem, – eller to…!

Alan Phipps fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) Mariagerfjord gav mange familier gode råd omkring ”Den Naturvenlige have” ,og ca. 60 poser frø af vilde blomster blev uddelt sammen med folderen om de 10 tiltag der hjælper naturen og gør haven mere spændende. 

Mona Phipps – DN Naturguide- sendte familierne ud på Biodiversitets Orienteringsløb og 45 fuldførte orienteringsløbet ved at aflevere svarskemaet og deltog dermed i konkurrencen om at vinde bogen ”Min Naturbog – 50 ting du skal prøve i naturen før du fylder 12” af Ole Laursen og Peter Qvortrup Geisling. Vinderen af orienteringsløbet blev Bastian Holm Sørensen, 8 år fra Hobro.

Gitte Holm – DN Naturguide – stod for udstillingen med havens dyr, og den var populær. De 80 børn, som kom forbi med deres voksne fik en lup med hjem.

Gitte sendte også flere raske drenge ud i parken for at finde interessante dyr, og de kom tilbage med biller – endda en bronzefarvet bille og de fandt også en flot ung skrubtudse.

Share.

Der er lukket for kommentarer.