Gennem længere tid har Sønderup og Suldrup sogne været uden fast præst, da vor tidligere sognepræst Bodil Nørager havde søgt enorlovsstilling i i Viborg Stift, som siden blev fast.
I efteråret blev der så givet tilladelse til at opslå den faste stilling i Sønderup-Suldrup, og vi kunne glæde os over 9 ansøgere, hvoraf langt størsteparten var særdeles velkvalificerede.
Menighedsrådet stod derfor med en svær beslutning, men valgte at fastansætte Helge Maagaard, som i knap 1½ år har været konstitueret i embedet og udfyldt det til stor tilfredshed for både menighedsråd og sognebørn.
Også for Helge Maagaard har det været en stor beslutning, da han igennem sin 25-årige tid som præst hidtil udelukkende har haft vikariater rundt omkring i landet, med fast base i Aarhus.
Men denne gang var kemien mellem præst og menighedsråd så positiv, at han valgte at søge den faste stilling og nu flytter ind i præstegården i Sønderup.
Helge Maagaard indsættes officielt i embedet af provst Holger Lyngberg søndag den 20. januar i Suldrup kirke kl. 10 (se annonce).
Bagefter inviterer menighedsrådet alle kirkegængere på frokost i sognehuset.
Morten Jødal
Formand for Sønderup-
Suldrup menighedsråd