NYHED: Ligahåndbold torsdag i byfest-ugen

Annonce

Torsdag aften i byfestugen er det lykkedes at få en herreliga-håndboldkamp mellem Ribe-Esbjerg HH og Skive FH til Haverslev Hallen.

Det gælder om at komme i god tid, hvis man vil sikre sig en tilskuerplads i hallen: – Og tag endelig håndboldskoene med, for efter en forhåbentlig spændende og velspillet kamp vil der være mulighed for, at interesserede tilskuere kan komme på banen og afprøve deres håndboldkunnen sammen med ligaspillerne eller få en autograf fra nogle af de bedste håndboldspillere i Danmark, fortæller Mie fra byfestkomitéen.
– Her kan nævnes stærke navne som Lukas Karlsson eller den altid målsøgende Jacob Holm fra Esbjerg, som trænes af den meget rutinerede Jan Leslie, fortsætter Mie og slutter: – På Skives hold finder vi bl.a. Daniel Guldsmed, Andreas Toudahl og træner Ole Bitsch, som tilsammen er garanter for et nyt indslag med topsport i festugen.