Nyt vådområde ved Binderup Å, – kom og se det torsdag..!

Annonce

Naturstyrelsen Himmerland har afsluttet et vådområdeprojekt langs Binderup Å ved Byrsted.Projektet omfatter i alt 19 ha fordelt på 3 delområder.
Formålet med projektet er at
reducere udledningen af næ-
ringsstoffer til Binderup Å og dermed forbedre vandkvaliteten i Limfjorden. Det er opnået ved, at drænvand, der før blev ledt direkte ud i vandløbet, nu i stedet ledes gennem engene.
De våde enge fungerer således som naturens eget rensningsanlæg. Projektet bidrager til, at der tilbageholdes 2,4 tons kvælstof (N).
Som en sidegevinst i projektet er der sket forbedringer af vandløbet ved gensnoning af en strækning af Binderup Å og nye slyng på tilløbene fra Bradsted og Byrsted, til gavn for fiskelivet i Binderup Å. (Se luftfoto) Projektet, som er medfinansieret af EU og Miljø- og Fødevareministeriets landdistriktsprogram, er gennemført med frivillige aftaler med alle berørte landmænd. Det er blandt andet sket gennem en jordfordeling, hvor de har kunnet sælge deres marker i projektområdet og i stedet er
blevet tilbudt andre arealer. Lodsejerne har endvidere fået tilbudt en tilbagekøbsret, når projektet er færdigetableret.
På en naturtur i området om aftenen den 18. maj vil der være mulighed for at gå med rundt og se den nye natur, som er resultatet af projektet. Turen starter i pumpehuset ved Byrsted og er arrangeret af Naturstyrelsen Himmerland i samarbejde med Lystfiskeriforeningen Binderup Aa.