Nytårskoncert med fem unge lokale musiktalenter

Annonce
Fem unge musikere fra Rebild Kulturskole gæster søndag aften den 31. januar Skørping-Fræer Sognegård.
Sognegården ligger ved Skørping Kirke og er et flot rum med flygel og god akustik.
– Det er helt gratis at opleve denne Nytårskoncert, og der vil være mulighed for chips og sodavand efter koncerten, fortæller Per Bach, organist ved kirkerne i Skørping og Fræer sogne. Ved koncerten viser Rebild Kulturskoles Talentklasse et udpluk af, hvad de kan. Der bliver masser af god musik og fællessang, og der vil i løbet af aftenen blive spillet på violin, klaver, klarinet, guitar, sang, cello og boomwhackers. Desuden fortælles der lidt om, hvordan det er at gå i Talentklassen.