Østhimmerlands Biavlerforening: GRATIS bi-familie til de hurtige

0

Var det noget med et spændende bijob…?

Så er chancen der nu, efter Østhimmerlands Biavlerforening i sidste uge modtog et ekstraordinært bidrag på 10.000 kr. fra Spar Nord Fonden: – Vi vil bruge pengene på at hjælpe nye biavlere i gang, fortæller kasserer Jørgen Rask, Støvring.

– Vi starter årets begynderhold tirsdag aften den 26. marts på Lyngbyvej 93, Sejlstrup, og de ti første, som melder sig til, vil helt gratis modtage en komplet bifamilie på 20-30.000 bier inklusiv dronning, forklarer Jørgen Rask.

Dermed er der alle muligheder for dels at få lidt ekstra honning til husholdningen, dels at bidrage til den truede bestøvning af frugttræer og andre planter.

Det er med andre ord et fantastisk tilbud, som nu er på banen, – GRATIS kursus og bifamilie under ét..!

Læs evt. mere på  http://ostbiavl.dk/index.html

FOTO:

På fotoet herover ses til venstre Joan Levo Groth, sekretær i Østhimmerlands Biavlerforening, iklædt hvad der vel nærmest må betegnes som honning-entusiasternes svar på burkaen, – dernæst foreningens formand Torben Nielsen, som modtager den dejlige donation på 10.000 kr. fra Jan Hansen, privatkundechef i Spar Nord, Støvring, og endelig foreningens smilende kasserer Jørgen Rask, som naturligvis glæder sig over penge i kassen, – penge, som dog hurtigt ”kommer på arbejde” med bestøvning af frugttræer, buske og andre planter, når nye bifamilier drager ud fra staderne hos begynder-biavlere, som nu kan komme særdeles billigt i gang takket være donationen fra Spar Nord Fonden.

Share.

Der er lukket for kommentarer.