Om længsel i Buderup Ødekirke
”Længslen bor i os alle”, lyder et gammelt mundhæld, og på mandag bliver der i Buderup Ødekirke sat ord på længslen ud mod verden. Det sker ved Buderup Ødekirkes Fortælleaften, hvor Bodil Tvedegaard og Søren Kjærgaard vil fortælle to meget forskellige historier om rejsen i længslens vold. Den første er en historie fra virkeligheden, når Bodil Tvedegaard fortæller om Kristian Østergaard, hvis kone for øvrigt ligger begravet på Buderup kirkegård. Han rejste til Amerika og vendte hjem. Herefter fortæller Søren Kjærgaard H.C. Andersens fantastiske historie Skyggen.
Fortælleaftenen er arrangeret af Rebild Bibliotekerne og Ingeborg Sebbelin.