PAS PÅ: Farlige røvere ligger på lur under årets Rebildløb 11. juni

Annonce

Hærgende røverbander, festlige musikanter og natur ud over det sædvanlige skal få folk i løbeskoene til Rebildløbet 2016.

For år tilbage gik de fleste motions- og konkurrenceløb ud på at løbe fra A til B på kortest mulige tid og være en del en fælles løbeoplevelse. I dag efterspørger løbsdeltagerne i langt højere grad, at løbeturen byder på noget ud over det sædvanlige – for eksempel i form af storslåede naturoplevelser eller indlagte sjove happenings undervejs.

På tur gennem røverhistorien

Det har arrangørerne af Rebildløbet taget konsekvenserne af. Man stiller derfor i år med et løb, der er i høj grad lægger vægt på, at løberne skal opleve både en bid af Rold Skovs fantastiske natur og af historien om de berømte, farlige røvere, der hærgede skoven i starten af 1800-tallet.

Og de deltagende skal nok få en oplevelse ud over det sædvanlige, lover Anne Voss, som er en af løbets arrangører: – Løberne kommer virkelig til at mærke historiens vingesus, når de bevæger sig rundt i skoven under løbet. De kommer selvfølgelig til at passere steder, hvor Bettefanden og hans kumpaner vitterligt røvede og plyndrede for flere 100 år tilbage. Men de kommer også til at møde ”vaskeægte”, levende røvere undervejs og lækker forplejning til at sætte den rigtige stemning.

Rold Skov er noget helt specielt

Oplevelser vil der altså være nok af under årets Rebildløb. Men selv uden de mange festlige indslag er ruterne noget ganske særligt at løbe, forklarer Anne Voss.

Det har naturen sørget for på helt egen hånd: – Området her i Rold Skov er jo

noget helt specielt. Stierne bugter og snor sig op og ned gennem et meget smukt og varieret landskab, og der dukker hele tiden små, idylliske skovsøer og hyggekroge op mellem træerne. Løberne kommer til at få nogle rigtig fine naturoplevelser derude.

Rebildløbet løbes den 11. juni i år.

Løbet byder på fire distancer: Halvmaraton, 13,7 km, 5,9 km og et 1-kilometers børneløb.

Der er rabat, når man tilmelder sig inden 1.6. Se mere på www.rebildloebet.dk