Facebook Twitter Instagram
    Sidste nyt:
    • Hvornår kan man blive prøveløsladt fra en fængselsstraf?
    • All you need is love – Prides viser flaget med masser af farverigt merchandise
    • Hvilke virksomheder kan have brug for ressourcestyring?
    • Fem gode grunde til at købe en iPhone 11
    • Skab minder på en dansk ferieø
    • Udnyt din varmeenergi med luft til vand varmepumpe
    • Værd at vide om psykomotorisk terapi
    • Hvad er Black Jack og hvorfor er det så populært?
    Vores Avis
    • Forsiden
    • Om os
    • Annonce-info
    • Redaktion
    • Kontakt
    • Artikler
      • Kultur & fritid
      • Sport
      • Politik & debat
      • Erhverv & forbrug
      • Bil & transport
      • Bolig, hus & have
      • Diverse
    • e – Avis
    Vores Avis
    You are at:Home»Artikler»Bolig, hus & have»PAS PÅ: Hvepsestik kan give alvorlige allergiske reaktioner

    PAS PÅ: Hvepsestik kan give alvorlige allergiske reaktioner

    0
    By Redaktionen on 13. august 2019 Bolig, hus & have

    August måned er højsæson for heftig hvepseaktivitet. Bliver man stukket af en hveps, kan det give alvorlige allergiske reaktioner og i værste tilfælde udløse et allergisk shock. 

    Hvepsesæsonen er godt i gang, og for danskere med insektallergi kan et stik fra de sværmende hvepse give alvorlige allergiske reaktioner og i værste tilfælde udløse et allergisk shock, også kaldet anafylaksi: En livstruende tilstand, som kræver akut behandling. Man kan fx reagere ved at føle stærkt ubehag, mavekramper, vejrtrækningsproblemer og risikere at miste bevidstheden.

    – Hvis du eller en af dine nærmeste bliver stukket af en hveps eller bi, er det vigtigt at være opmærksom på kroppens signaler. Man kan opleve både milde reaktioner og kraftige reaktioner som fx allergisk shock, som er direkte livstruende, siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

    Er du allergisk over for insektstik og oplever en kraftig allergisk reaktion, er det derfor vigtigt at søge hurtig lægehjælp, da det kræver akut behandling, lyder rådet fra Astma-Allergi Danmark.

    150 allergiske shock årligt

    Hvert år rammes cirka 150 danskere af et allergisk shock, som kan blive udløst af alt fra insektgift, lægemidler og fødevarer: – Et allergisk shock er alvorligt. – Vi ved fra vores medlemmer, at mange lever med en risiko for pludselig at få en livstruende allergisk reaktion. 

    – Dén angst og de begrænsninger, det medfører, har stor betydning for den enkeltes hverdag og livskvalitet, siger Anne Holm Hansen. Har man tidligere oplevet en alvorlig allergisk reaktion, anbefaler Astma-Allergi Danmark, at man tager en snak med sin egen læge om udredning og behandling.

    Nyttige råd i medlemsbladet

    Medlemsbladet AstmaAllergi sætter i det nyeste nummer (aug/sep 2019) fokus på allergisk shock med personlige beretninger, gode råd og ekspertviden. AstmaAllergi-bladet udkommer seks gange om året til Astma-Allergi Danmarks medlemmer.

    FAKTA: Vær opmærksom på kroppens reaktioner

    Omkring 50.000 danskere har allergi over for bi- eller hvepsestik. Er du blevet stukket af en bi eller hveps, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan du har det bagefter. Kroppens reaktioner kan inddeles i milde, svære og forsinkede.

    Milde reaktioner: 

    – Hævelse i området, hvor du er blevet stukket

    – Fornemmelse af feber

    – Kvalme

    – Rødme af huden

    – Kløe

    – Træthed

    – Smerte

    – Nældefeber over det meste af kroppen

    Er du blevet stukket af en hveps eller bi, kan reaktionen komme i løbet af få minutter og op til fire timer efter stikket. Ved milde reaktioner kan du lindre symptomerne med hurtigtvirkende antihistamin.

    Svære reaktioner:

    – Føle sig utilpas

    – Problemer med 

      vejrtrækningen

    – Prikken for øjnene

    – Diarré

    – Opkast

    – Krampe

    – Besvime eller blive bevidstløs

    Et allergisk chock er en akut allergisk reaktion med livstruende symptomer. Her skal der ringes 112, da det kræver hurtig behandling. Hvert år dør 1-2 danskere af allergisk chock efter insektstik. 

    Forsinkede reaktioner:

    – Fornemmelse af feber

    – Ledsmerter

    – Træthed

    En forsinket reaktion kan komme helt op til en uge efter, du er blevet stukket.

    FAKTA: Her er de hyppigste årsager til allergisk shock

    Insektstik: Fra fx bier og hvepse.

    Fødevarer: Flere fødevarer kan udløse allergisk shock. Blandt de hyppigste er peanuts (jordnødder), æg, hvede, mælk, skaldyr eller nødder – fx hasselnødder. I de seneste år har der også været flere tilfælde af alvorlige allergiske reaktioner fra kødallergi, som skyldes flåtbid. Her vil reaktionen komme 2-6 timer, efter man har spist kød. En reaktion på kødallergi kan derfor typisk opstå om natten.

    Lægemidler: Man kan reagere på alle typer lægemidler. Typisk er det penicillin, og man kan også reagere på fyldstoffer, der er i medicinen.

    Kilde: Astma-Allergi Danmark

    Share. Facebook Twitter Pinterest LinkedIn Tumblr Email

    Related Posts

    Spar med varmepumpen

    Hvad er et smart hjem og hvordan fungerer det?

    7 ting du kan købe som sænker dit elforbrug derhjemme

    Comments are closed.

    Nyeste artikler
    28. juni 2022

    Lækker frugt leveret lokalt

    18. januar 2021

    Sådan finder du drømmejobbet i Aalborg

    23. juli 2020

    Danmarks hurtigstvoksende donutkæde Bronuts er kommet til Aalborg

    11. juni 2020

    Lej kontor i Aarhus hos eftertragtet kontorfællesskab!

    29. april 2020

    Ny dansk teknologi bag intelligent opsporing og mindskning af smitte på hospitaler og plejehjem

    © Vores Avis

    © Vores Avis

    Type above and press Enter to search. Press Esc to cancel.