Rebildcentret byder på STOR lysfest med nissegøgl og skøn musik

Annonce

Traditionen tro holder Rebildcentret en af sine stemningsfulde lysfester i Thingbæk Kalkminer
2. juledag. Når det elektriske lys bliver slukket og 3.000 levende lys tændt, kommer nye intime rum til syne i det underjordiske, og Anders Bundgaard og Carl Johan Bonnesens gipsskulpturer, som er udstillet permanent i minerne, får nye dramatiske udtryk.

Ud over den visuelle oplevelse er der også noget at komme efter for både ørerne og smilebåndet. Om eftermiddagen er der nemlig underholdning i det underjordiske.

Grangren og Halmkvist

Herr Von Grangren og Hilmer Halmkvist (også kendt som Søren og Jørgen fra Det Flyvende Kuffert Cirkus) har optrådt på pladser og torve bl.a. ved julemarkedet i Aalborg. Gadeforestillingen er en gammel tradition, hvor især den tætte, levende kontakt med publikum er vigtig. Den tradition bringer de to nisser med sig ned under jorden 2. juledag.
I forestillingen opleves blandt andet lavteknologisk jonglering, elegant balancekunst, til-tider-vellykket dyredressur, marionetdukke i stram snor, snevejr, stolebalance og meget andet.
Alt sammen fremført til musik og sang af kapelmester Herr Von Grangren, som aldrig har holdt sig tilbage for lige at komponere en ny sang på stedet som kommentar til tid, sted og publikum. I nogle af numrene inddrages gæsteartister fra publikum, så ingen kan rigtig vide sig sikre!

Smukke jule-
og vintersange

Når nisserne har gøglet af, overtager sangerinden Cathrine Benedikt den underjordiske scene sammen med pianisten Erik Christensen. Cathrines smukke stemme har lydt ved utallige arrangementer og ceremonier bl.a. i Hasseris Kirke, hvor hun er en fast del af vokalensemblet. Til lysfesten 2. juledag har Cathrine fra sit store repertoire udvalgt en række dejlige jule- og vintersange, som vil skrue ekstra op for den fortryllende stemning i minerne.

Gløgg og julekalender-
rekvisitter fra optagelser
i Thingbæk Kalkminer

I Rebildcentrets velkomstbygning kan publikum lune sig på et glas gløgg og studere fine rekvisitter fra julekalenderen ”Tvillingerne og Julemanden”, som TV2 genudsender i år. Nogle af julekalenderens centrale scener er optaget i Thingbæk Kalkminer.
Det hemmelige juleskab, som indgår i julekalenderens scener i Hirtshals Fyr, har fundet vej til Thingbæk, hvor det er blevet pyntet op igen med lys og den originale julepynt.
’I velkomstbygningen kan man opleve ”Heksens Værksted”, miniudstillingen om ”Røverne i Himmerland” og den store udstilling om ”Den Kolde Krig” samt ”Imens vi venter på Regan Vest”.

Se evt. mere på
www.rebildcentret.dk.