Rekordmange bygninger med energimærke – MEN fyrer DU stadig for gråspurvene…?

0

I dag har 650.000 bygninger et energimærke. Det er en stigning på 110.000 på blot to år. En stor del af bygningerne har dog utætte vinduer, mangelfuld isolering og lignende, der udløser et energimærke E eller dårligere. Det viser tal fra Dansk Byggeris Energianalyse.

650.000 bygninger har fået tjekket alt fra isolering til vinduer og varmeforbrug. 

De har nemlig et energimærke, som ranglister bygningen efter en skala fra A til G, hvor A er et udtryk for, at alt fra isolering til vinduer og ventilation sørger for en energieffektiv bygning, mens G er et udtryk for, at der fyres for gråspurvene, og at omkostningerne til varme og el ligger i den høje ende.

– Jo flere bygninger der bliver energimærket, jo flere ejere bliver opmærksomme på, hvor god eller mindre god bygningens energimæssige stand er. 

Det betaler sig at handle:  + 50.000 kr. pr. energihop

Hver gang en bolig får et energimærke, er det med til at få flere til at overveje, om ikke det var på tide at gøre noget ved isoleringen, skifte vinduer eller noget helt tredje, som kan forbedre huset en energiklasse. 

– Det lokker også nogle, at husets salgspris i gennemsnit stiger med 50.000 kroner, for hver gang energiklassen forbedres, siger energipolitisk chef i Dansk Byggeri, Camilla Damsø Pedersen.

I dag har 225.000 bygninger et energimærke E eller dårligere, og det er særligt parcelhuse, der ligger i den kategori af bygninger, der fyrer for gråspurvene.

– Cirka 78% af vores parcelhuse er fra før 1980, hvor der endnu ikke var fokus på energiforbruget, så der er en god grund til, at der er så mange parcelhuse, der er i en mindre god energimæssig stand, siger Camilla Damsø Pedersen.

Fradragsmuligheder

I dag kan boligejere trække udgifter på op til 12.200 kroner til arbejdsløn til grønne investeringer fra i skat via håndværkerfradraget, ligesom også energiselskaberne giver tilskud til visse energibesparende tiltag i boligen.

– Det er for de fleste, der ikke er eksperter på området, næsten umuligt at vide, om det er bedst at isolere husets yderskal, eller om det er loftet eller noget helt tredje, man skal starte med, og hvorvidt det kan betale sig eller ej. 

– Hvis energimærket kunne vise vejen for boligejerne, ville det uden tvivl motivere flere til at energirenovere. Derfor bør energimærket også indeholde en handlingsplan for den enkelte bolig og en mulighed for løbende at opdatere det, så man kan se resultatet af de forbedringer, man laver i boligen, slutter Camilla Damsø Pedersen.

Share.

Der er lukket for kommentarer.