Revypremiere og byens rose i Rørbæk
Byfesten i Rørbæk2016 blev en succes, blandt andet med 150 deltagere til bankospil
om de mange fine gevinster, fællesspisning arrangeret af et hold fra ”Mere sundhed for pengene”, med imponerende 230 tilmeldte, så der var fyldt godt op i teltet og udenfor.Rigtig mange blev og så revyen, som blev en stor fuldtræffer.
Her blev også Byens Rose uddelt, og det blev Ketty Eriksen, som gør et stort arbejde indenfor næsten alt i Rørbæk, lige fra at vaske fodboldtrøjer, være med i bestyrelsen i
Rørbæk Forsamlingshus og Brugerrådet- bage kager og meget mere.
Så der var store velfortjente klapsalver til Ketty Eriksen.
Revy med både bordel, bysladder og X-faktor
Herefter var det revyen, og den kom langt omkring i Rørbæks liv: Byens nye bordel, X-faktor, sladder ved frisøren, matadorspil, datingkontor og den festligste: Byens strikkeklub, – der lød som en hønsegård…
Dilettantholdet kom godt fra deres første revy, og holdet modtog fortjent lange, store klapsalver fra publikum, og dessuden blomster til alle på revyholdet: Carsten, Anette, Kirsten, Malene, Jacob, Rune, Kim, Lars, Manse og hjælp til teksterne fra Jens Bjørn.
Så de fik en velfortjent buket blomster alle.