Fra Rørbæk til selvstændig – fra skrivebord til nyt kontor
Helle Hollen, indehaver af reklamebureauet Graphia Reklame og bosat i Rørbæk i den sydligste del af Rebild Kommune, tager den 1. februar springet til etablering i eget kontor, efter at have startet reklamebureauet på egen adresse i Rørbæk i 2014 og i 2015 flyttet til lokaler ved et lejet skrivebord hos virksomheden Woods Ren Service i Hobro. Lokalerne, Graphia Reklame flytter ind i fra næste onsdag, er beliggende på Cemtec, Majsmarken i Hobro.
– Jeg har været meget glad for at starte min selvstændige karriere op ved at leje et skrivebord og på den måde komme hjemmefra og i gang med min virksomhed, siger Helle Hollen, som gerne vil anbefale andre soloselvstændige at benytte denne mulighed, når de opstarter deres virksomhed.
Nye faciliteter giver nye muligheder
Helle Hollen glæder sig til de nye muligheder, som flytningen til Cemtec medfører.
– Jeg tror på, at min flytning giver andre og nye muligheder for at skabe både flere kunder og samarbejdspartnere, lyder det fra Helle, som ser frem til at komme til at sidde i et stort hus med mange andre virksomheder af forskellige størrelser og brancher.
Helle Hollen havde allerede da hun startede sit selvstændige virke op i 2014 som mål at få lokaler på Cemtec. Et mål, som efter tre år nu er blevet opfyldt, i takmed at Graphia Reklame stille og roligt er vokset i forhold til både kunder og opgaver.
En stor mulighed
Helle Hollen ser flytningen som en stor mulighed for at udvikle virksomheden yderligere: – At etablere sig i eget kontor giver helt klare udviklingsmuligheder, og jeg ser frem til at tage imod nye og eksisterende kunder på min nye adresse på Cemtec.
Efter Helle Hollen i 2015 flyttede firmaadressen fra sin privatadresse i Rørbæk til Hobro har Graphia Reklames kundedatabase af lokale kunder vokset sig langsomt større.
Kunder over hele landet
– Men selv om jeg har kontor i Hobro, har jeg også kunder spredt ud på resten af Danmark, understreger Helle Hollen og uddyber: – Jeg kan godt lide at netværke, og mange kunder kommer også igennem netværk og relationer. Graphia Reklame er et reklamebureau, som arbejder med markedsføring til det trykte og online medie, og reklamebureauets kunder spænder fra iværksættere til små og mellemstore virksomheder.
Læs mere om Graphia Reklame på http://graphiareklame.dk/