Rotunden i Skørping viser fine malerier med farver og følelser

Annonce

Rotunden på KulturStationen i Skørping er klar med et nyt publikumstilbud, hvor maler Susanne Zimmer udstiller en række primært abstrakte acrylmalerier, som giver beskueren god mulighed for selv at bruge fantasi og lyst til fortolkning, – selv om mange af motiverne og farveharmonierne udspringer af inspiration fra Susannes baghave”, skoven ved Purkervej i udkanten af Skørping. Susanne Zimmer, bruger mere spartel end pensel i opbygningen af sine billeder: – Spartlen giver et mere vildt og levende udtryk, med mange lag maling, som giver god dybde og energi; et bud på de oplevelser, som er i livet, forklarer hun.
Susanne Zimmer har iøvrigt udstillet utallige steder i både ind- og udland, fx: Gallery 53 i New York, HavneGalleriet Dragør, Trevisian i Bologna, Linus Gallery i Los Angeles, Sæbygaard Slot, Nordstjernen i Blokhus, Hasseris Kirke, Balasalens Rum i Aarhus, Agora Gally i New York.