Af Charlotte Klemmensen (forælder til elev i 0. klasse og barn i vuggestuen på Guldbæk Friskole og Børnehave)

En stor kat flyttede ind i skolegården i Guldbæk. Den kom af sig selv midt under opsætning af et skoleteaterstykke, der handlede om en gylden kat. Historien begynder en kølig januar morgen, hvor eleverne på Guldbæk Friskole blev overrasket på deres morgensamling. Tre figurer kom udklædt i gipsmasker og hatte. De gik uvant, med lange bevægelser, der ikke lignede de kendtes læreres bevægelser. De var andre end sig selv og fortalte med store bevægelser. De tre udklædte figurer kom for at afsløre kalenderårets første tema: Commedia dell’arte. Eleverne på Guldbæk Friskole er vant til indlevelsesrige fortællinger med fakter. Hver morgen er der fortælling, hvor lærere formidler en historie: et bogkapitel eller en anekdote, ved mundtlig overlevering. Teatertemaet, hvor børnene selv blev fortællere, kulminerede med opførelse af Anne Brodins eventyr Sagnet om den gyldne kat.

Der var spænding i luften. Salen var fyldt i Øster Hornum, og før stykket havde eleverne travlt med at hjælpe hinanden i kostume, finde rekvisitter. Imens smilede de forventningsfuldt. Mor og far var jo kommet for at se dem. Om formiddagen havde bedsteforældrene været indbudt til generalprøve. Lærernes nerver sad uden på tøjet, og svedperlerne piblede frem. Trommesæt, marimba, congas, klaver, ja et helt band. Mixerpult med elev-lydmand og spot med elev-lysmand var på plads efter børnehavens optræden med sang fra Folk og røvere i Kardemomme by. Lyset blev slukket og stykket gik igang: To fortællere fra de ældste klasser tog os med på rejsen ud for at finde den gyldne kat.

Nu vil jeg tage læseren med: Månen står ydmygt op og viser en gruppe børn vej gennem den mørke skov med talende træer. Elever kommer ind på scenen på skift som skuespillere, sangere, statister og scenehjælpere. Historien fortæller om Den gyldne kat,der bor på drømmeborgen. Nogle børn har hørt om katten og vil finde den. Gammelfar og Gammelmor lidt uenige om, hvorvidt katten, der kan opfylde ønsker, mens den spinder, overhovedet findes længere. Børnene og de gamle (fra de yngre klasser) begiver sig ud for at lede efter drømmeborgen med katten. De støder på hekse, der brygger i engen (sammensat på tværs af klasserne). En heks har hjertekvaler og giver sig til at synge den køligste indfølte blues mod månen og hyle som en hund, akkompagneret af orkestret. Lyden er fin i lokalet, selvom der er mange, og man sidder længere tilbage i salen. Der er travlt i orkestergraven ved vinduerne langs siden af forsamlingshuset. Der skiftes instrumenter og byttes slagtøj.

På scenen er en anden heks (fra 5. klasse) ved at gøre sig klar til bryllup med den flotte skovhugger (fra 1. klasse). Det er et humoristisk øjeblik, da skovhuggeren endelig viser sig, tre hoveder kortere end heksen. Hun skynder sig at drikke sin trylledrik, så han ikke opdager, hvor grim hun er inden brylluppet. På deres vej møder børnene rødhætte, der er faret vild i skoven, og som befinder sig i et forkert eventyr. Med stilsikker panorering af lyset følger vi børnenes og rødhættes færden. De støder nu på en flok nøkker i lyst tøj og med kranse af tyl fra 0. klasse. Nøkkerne advarer om farlige kæmper, der tramper rundt i skoven. Det viser sig, at den mytiske kat med pels som det pure guld, findes. Men den er blevet taget til fange. De seje sorte kæmper fra 1. klasse hiver katten i halen, for at få den til at spinde. Først da katten befries, kan den spinde igen. Den gyldne hankat på scenen i Øster Hornum synger, så det løber koldt ned ad ryggen på en. Det er stykkets højdepunkt. Da børnene vågner, tror de, at alt blot var en drøm. Moralen er måske, at altid ønsker folk at finde hjem, når de er kommet frem, og derfor er der ingen, der kender den gyldne kat på Drømmeborgen. Fortællerne afslutter historien, og et stort bifald bryder ud. Lærernes skuldre falder ned med suk, og alle er lykkelige i denne fælles stund.

Det er unikt at opleve og dele glæden med de 50 elever og deres lærere, der har stået last og brast om opsætning af stykket. Alle udfyldte sin del af helheden. Når musikken spillede, trådte uventet en orkesterleder frem fra 1. klasse. Da et talende træ blev lidt usikker på sin replik, lukkede de andre træer kærligt grenene omkring hende. Indlevelsesevnen var total blandt elever, lærere og forældre. Jeg vil vove at pastå, at Øster Hornum Forsamlingshus blev forvandlet til et magisk sted den torsdag før påske. Der er også en lang og væsentlig stilladseringsproces, der går forud for oplevelsen.
Eleverne har arbejdet med Commedia dell’arte-temaet på tværs af klasser. På de forskellige klassetrin nås forskellige læringsmål. Tema-undervisning giver som noget særligt mulighed for samarbejde. Temaundervisning understøtter den Grundtvig-koldske friskole tanke om udvikling af samarbejdskompetencer. Desuden giver temaundervisning mulighed for at anvende andre samarbejdsstrategier end klasseundervisning. På skolen bruges cooperative learning på tværs af årgangene. Lærerne sætter rammen, men det er i høj grad eleverne, der indtager scenen, også til daglig. I hverdagen skaber de undervisningen sammen. Denne strategi styrker initiativ og øger deltagelse i undervisningen. Deltagelse er forudsætning i demokratisk dannelse. Samarbejde forpligter. Det at stå på scenen sammen forpligter, ellers kan stykket ikke lykkes. Virkelighedens forpligtelser bankede efterfølgende på. Uden for Øster Hornum Forsamlingshus sad der under Toyota, Audi og Mercedes-bilernes vinduesviskere opfordringer til at stille op til skolebestyelsen på næste generalforsamling, Nye kræfter er efterspurgte, ellers kan heller ikke en friskole fortsætte. Hjemme i skolegården bor stadig katten, der kom, og som ofte skifter navn. Den bor i et fint hus, som børnene har bygget til den. Alle glæder sig og er spændt på at høre, hvad skoleårets sidste tema mon bliver. Man mærker, at efter teateropførelsen er sammenholdet på skolen blevet endnu tættere. Hvert forløb gør noget ved relationerne og fællesskabet: Det er så en stor oplevelse at skabe noget sammen. Eleverne på friskolen vil helt sikkert huske Sagnet om den gyldne kat resten af livet.