Siem – en aktiv landsby og et arkæologisk skatkammer

0

Siem er en gammel landsby. Der har boet mennesker i området i hvert fald siden bronzealderen. I gamle dage kaldtes byen Seem. Navnet betyder søhjem og hentyder til, at Siem i gammel tid var omgivet af flere små søer mod øst og vest. I dag er er Siem en aktiv landsby med løbeklub, forsamlingshus og meget mere. Byen ligger midt mellem Terndrup og landsbyen Hellum, som er blandt de største af Rebild Kommunes landsbyer.

Jeg besøger Siem en torsdag omkring middagstid. Jeg er inviteret til at overvære generalprøven på en musical med Hellum FRI’s elever som skuespillere, teknikkere og scenografer. Jeg benytter samtidig lejligheden til at se mig om i landsbyen og tegne et portræt. Allerede på forhånd har jeg hørt meget om Siems mange ildsjæle. Byen har året igennem en lang række fælles aktiviteter, bl.a. fællesspisning mindst to gange om året med stort opbakning. Derudover har byens borgere på eget initiativ anlagt to naturstier, med udspring ved forsamlingshuset, så byens borgere og gæster har mulighed for at trave sig en tur og nyde naturen. Da Rebild Kommunes landsbyråd senest uddelte penge til støtte af lokale projekter, var Siem Forsamlingshus én af de i alt 18 modtagere. De penge, Siem har modtaget, skal bruges til ”Siem Koncert 2015”.

En aktiv landsby

Som skrevet er Siem, i lighed med de andre landsbyer i vores område, en aktiv by. De har egen løbeklub, Siem Runners, som mødes hver tirsdag foran Siem Forsamlingshus, klar til løbeture i skoven på ente 4, 6, 8, 12 eller flere kilometer. Derudover har byen en række traditioner: dilettant, fastelavnsfest, byfest, nissespil og amerikansk lotteri samt fællesspisning. Man mødes i Siem Forsamlingshus, på legepladsen eller ved bålhytten. Om livet i Siem siger borgerne selv: -Her er godt at bo, fordi vi i Siem er ude på landet, tæt på dejlig natur, men samtidig er vi tæt på skole, indkøb og masser af kulturliv, tilkendegiver Siems borgere. Og dem er der ca. 100 af.

Forsamlingshuset

Siem Forsamlingshus kan i år fejre sit 60 års jubilæum. Det er bygget i 1954/55 som erstatning for det gamle forsamlingshus fra 1924, som blev revet ned i forbindelse med en renovering og udvidelse af hovedgaden. Siden er forsamlingshuset blevet udvidet med hele to tilbygninger i løbet af 1980’erne. Forsamlingshuset er i to etager. På første salen er der en udlejningslejlighed, mens stueetagen lejes ud til medlemmer af forsamlingshuset samt benyttes af byens borgere til dilettant, fastelavnsfest og fællesspisning. Dilettant er en gammel tradition i Siem. Forestillingerne blev genoptaget i 1979 efter en pause på 18 år, og har kørt lige siden. Allerede nu er næste års forestilling sat i kalenderen til januar 2016. Forestillingen opføres hvert år i alt tre gange, og efter lørdagsforestillingen er der spisning og dans.

En by med historie

Siem er en landsby med en lang og spændende historie. Der er gjort flere arkæologiske fund i området, og byens kirke er blandt landets ældste, bygget i den store kirkebygningstid i 1100-tallet. Samtidig er Siem kirke en af Danmarks mindste. Kirken er uden tårn, men har et våbenhus. Våbenhuset er dog først opført omkring slutningen af 1700-tallet eller i begyndelsen af 1800-tallet. Et gammelt sagn fortæller, at kirken var den første, der blev bygget i Danmark, men historien viser, at dette ikke er historisk rigtigt. Tidligere, præcist frem til 1911, var Siem kirke ejet af lensgrevskabet Lindenborg. I en periode havde Lindenborg ejet hele byen, dvs. kirken samt alle huse og al jord i landsbyen Siem.

Arkæologisk skatkammer

Det er ikke helt forkert, at kalde Siem for et arkæologisk skatkammer. I 2010 var arkæologer fra Aalborg Historiske Museum på arbejde i Siem Skov. Her fandt de tydelige spor efter fire langhuse fra bronzealderen samt en mængde potteskår. Dermed kan det dokumenteres, at der har boet mennesker i og omkring Siem siden år 1000 f.Kr. Fundene er dog ikke de første, der er gjort på egnen. I sommeren 1862 fandt Poul Pedersen Krat to bronzekar i Søndre Mose ved Siem. Karrene stammer fra bronzealderen og kan i dag ses på National Museet i København. I samme mose er der i forbindelse med tørvegravning fundet adskillige potteskår samt stensætninger og resterne af en gammel vogn. Det menes, at de har kunnet stamme fra jernalderen, men desværre har datidens bønder smidt fundene væk.  På trods af beretningerne om de mange fund, er mosen aldrig blevet underkastet en decideret udgravning, så måske der endnu ligger arkæologiske skatte i mosen nær Siem.

023 025 027 029 031 033

022 024 026 028 030 032

Share.

Der er lukket for kommentarer.