Så er der atter dilettant i Siem Forsamlingshus, i år med stykket ”Von Plats Teaterselskab kommer til Byen” skrevet af byens egen skarpe og humoristiske pen ført af Maria Ohrt-Nissen. Forestillingen opføres 23., 25. og 26. januar
Handlingen kort. En omrejsende teatertrup besøger Siem med forestillingen ”Sommer i Tyrol”, men der er skærmydsler skuespillerne imellem, og derfor glemmer de ofte tid og sted – OG at de faktisk er på scenen.
Suffløren blander sig i tide og utide, en syerske har fået knapper på hjernen og opdager ikke altid, at spillet er i gang, når hun liiige skal have en knap syet fast, og en fummelfingret rekvisitør sørger for, at der efter forestillingen ikke er så meget at flytte med – det er slået i stykker alt sammen.
Publikum skal have en god fantasi for at kunne genkende ”Sommer i Tyrol”.
Onsdag er det, sædvanen tro, bo-enhederne fra de omkringliggende byer, der er inviteret til dilettant og bestyrelsens 2-retters menu før tæppet går.
Fredag er der stort ostebord, kaffe og te efter forestillingen.
Prof-dansemusik
Lørdag er der buffet efter opførelsen og i år er det en top professionel duo, med Martin Jønsson og John Olsen, som spiller op til dans bagefter.
De har bl.a. spillet sammen med Johnny Madsen, Sko/Torp, Anders Blichfeldt, Ivan Pedersen, Allan Olsen og mange andre.
Så mon ikke der skulle være gode muligheder for at få god musik i ørerne og gang i dansegulvet efter maden.
Billet via Himmerlandsbilletten
Medvirkende:
Instruktør: Maria Ohrt-Nissen
Sufflør: Birthe Pedersen
Sminkør: Susanne Nielsen
Lys og Lyd: Ulrich Hansen
Skuespillere: Tom Niss Nielsen, Asger Jensen, Jens Lind
Gitte Mikkelsen, Karis Sørensen, Hanne Sørensen.