Skal du købe din nye seng på internettet eller i en rigtig sengeforretning?

0

Annonce

En ny seng er en stor investering. Derfor er det vigtigt at være sikker på, at det man køber også er det man har brug for. Mange der står overfor at købe ny seng bliver sat i lidt af et dilemma. Der er nemlig klare fordele og ulemper ved begge muligheder, når man skal vælge mellem at købe i almindelig forretning eller på webshop. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad du skal være opmærksom på, inden du køber din nye seng.

Ofte kan du finde en bedre pris, hvis du finder din nye seng eller madras på en hjemmeside som her, men du giver på samme tid afkald på den individuelle og professionelle vejledning, som du ellers kan få i en rigtig butik.

Internettet giver dig større udvalg og ofte bedre pris

Lad os først se nærmere på de muligheder internettet giver. Udvalget er nærmest uendeligt. Modsat situationen i en fysisk butik, så er næste forhandler kun et klik væk. Søger du på en webshop og finder udvalget for begrænset eller priserne for høje, så er næste forhandler kun få sekunder og et klik væk. Du kan altså på meget kort tid søge rundt hos mange forskellige forhandlere.

Den mulighed har du ikke, hvis du er taget ned i den lokale sengebutik. Hvis du ikke er tilfreds med udvalget eller priserne her, så skal du måske flere kilometer væk for at finde nærmeste anden sengebutik.

Internettet giver dig også mulighed for nemt og hurtigt at sammenligne priser på samme senge ved forskellige forhandlere. Du kan eksempelvis benytte en prissammenligningstjeneste som Pricerunner, eller hvis du laver en Google-søgning på en bestemt model, bliver du ofte præstenteret for mange  priser fra forskellige forhandlere på netop det søgte produkt. Her kan du egentlig bare vælge den billigste pris.

Få uvurderlig individuel vejledning fra en fagperson

Den store ulempe ved at købe en seng online er, at du ikke kan få samme individuelle og professionelle vejledning. Lige når det kommer til senge, er det vigtigt at du får en seng og madras som passer til netop din vægt og kropsbygning. Sælgeren vil vejlede dig og sælge en seng der passer personligt til dig.

Kan man ikke finde vejledning online? Jo, da kan man egentlig godt. Der findes typisk masser af guides på sengewebshops, der hjælper dig med at finde den rette seng til dit behov. Ulempen er dog, at det altid vil være generelle artikler, hvor du selv skal finde ud af, hvad der præcis passer i din situation. Det kan være en udfordring, men for mange kan det lade sig gøre.

Både ved handel på webshops og i fysiske butikker er serviceniveauet efterhånden blevet så stort, at man tilbydes prøvetid og lang returret, hvis man ikke føler at man ligger godt i sengen efter man har fået den hjem. På den måde kan man sige, at man ikke rigtigt har den store risiko. Hold derfor godt øje med, om forhandleren tilbyder denne service. Så er du sikker på ikke at brænde inde med seng der viser sig ikke at være optimal til dig.

Share.

Der er lukket for kommentarer.