Skibsted for fuldt drøn med hele to priser i bagagen
Skibsted har vundet både ”Sundhed for Pengene” og ”Landsbystafetten” og fejrede begge de store begivenheder i lørdags.
Der blev afholdt ”Årets Største Sæbekassebil Løb” – ”Skibsted Cup”. 16 biler havde tilmeldt sig, med deltagelse fra Bælum, Blenstrup, Horsens, St. Brøndum og – naturligvis! – Skibsted. De fartglade racere kørte i halvanden time (mindst 30 heat) indtil sulten og kaffetørsten meldte sig.
Efter pølser og vand, kage og kaffe, og et velfortjent pusterum, samledes opmærksomheden om ”Junglestien”, hvor den første etape blev indviet med ”double-snoreklipning-ceremoni”: Unge og ældre brugte hver sin saks til at markere åbning af stien. Små og store fødder prøvede første etape.
Sidst men ikke mindst optog den ”Flyvende Kuffert” alles opmærksomhed, og nogle af de yngste prøvede cirkus unsten. En begivenhedsrig dag med omkring 150 gæster.
Byens borgere, foreninger, og håndværkere har samarbejdet om ”Sundhed for Pengene” og ”Landsbystafetten”. De nye planker på bord og bænke, som byens håndværkere har sponseret – og monteret af frivillige kræfter-, blev også indviet.
Billederne viser nogle glimt fra den festlige dag.