Sønderup holdt fastelavn i kirke og forsamlingshus

Annonce

Sønderup holdt i søndags sin fastelavnstradition i hævd: Omkring 70 udklædte børn og deres forældre mødtes til fastelavnsgudstjeneste i kirken, hvorefter der var tøndeslagning i forsamlingshuset.

Snakken gik hyggeligt ved bordene, mens de mange udklædte børn kæmpede for at slå de to trætønder og pap-tønden for de mindste i stykker.

Alle børn var forsynet med et deltager-nummer, som blev benyttet til en afstemning om flotteste udklædninger. Simon Holland, Frida Andersen og Stine Ziegler vandt hvert et fortjent diplom for dagens bedste udklædning.

Fastelavn i Sønderup2Reklamelink