Søndag den 25. september er sidste åbningsdag, inden udstillingen ”Portræt af Ørnebjerg” tages ned for at give plads til en ny udstilling i Rebildcentret. Udstillingsperioden afsluttes med en hel Ørnebjerg-eftermiddag tilrettelagt i samarbejde med forfatter Helge Qvistorff, som er manden bag bogen ”Portræt af Ørnebjerg – almueliv og malerkunst” fra 2015. Dagens program starter først på eftermiddagen med et kort foredrag, hvor Qvistorff vil fortælle om et berigende kultursammenstød, som fandt sted på Rebild-egnen for godt 100 år siden, mellem den fattige almuebefolkning og en række store kunstnere udefra.

FOREDRAG OG UDSTILLING

Efter foredraget er der tid til at se nærmere på udstillingen med en stor serie malerier og grafiske tryk af de kunstnere, som kom på Ørnebjerg. En del af værkerne har lokale motiver og er blevet til, mens kunstnerne opholdt sig i Ørnebjergkolonien. Inden fælles afgang mod Ørnebjerg, får arrangementets deltagere mulighed for at gå en tur ned i Thingbæk Kalkminer, som billedhuggeren Anders Bundgaard, der også var med til at starte Ørnebjergkolonien, indrettede til skulpturmuseum i 1935.

TUR TIL ØRNEBJERG

Transporten til modsatte side af Gravlevdalen foregår i egne biler, som parkeres for foden af Rebild Bakker. (Deltagere uden bil, får helt sikkert et lift.) Herfra vandrer forsamlingen nordpå ad stien til Ravnkilde, som flere af Ørnebjergmalerne har skildret smukt i deres værker. Qvistorff fortsætter sin fortælling, når det sted er nået, hvor kunstnerne opførte deres fælles atelier i 1901. Og så er det tid til bjergbestigning.  Oppe mellem træerne på Ørnebjerg, midt i ruinerne fra deres nedbrændte sommerhus, fortæller Qvistorff om kunstnerparret Ella og Hans Nikolaj Hansen, som købte området efter Ørnebjergkoloniens ophør.

HUSMANDEN DER HUSKEDE

Rebildcentret sørger for kaffe og kage, som nydes ude på bakkens åbne areal, som familien Andersen engang dyrkede og levede sparsomt af. De tætte relationer mellem kunstnerne og familien Andersen er dokumenteret i mange malerier. Qvistorff kan let udpege, hvor familien Andersens husmandssted lå, for han har været på besøg mange gange for at høre Ørnebjerghusets sidste beboer fortælle om gamle dage. Havde det ikke været for Peter ”Ørnebjerg” Andersens gode hukommelse og

Qvistorffs nysgerrighed, var historien om kunstnerkolonien sikkert gået tabt. Qvistorff fører turdeltagerne tilbage til bilerne ad en anden af områdets mange skønne ruter. Arrangementet slutter sidst på eftermiddagen.