STOR og gammel kunst i Nørager: 2,5 tons og over 2 milliarder år..!

0

Nørager Mejeri afsluttede tidligere på året den hidtil største enkeltinvestering i NORDEX FOOD GRUPPENS historie, nemlig 4.500 m² nyt emballage- og kølelager. Og hvor er resultatet blevet flot, og jeg hører også, at det fungerer, som det skal.

I sidste uge afsløredes som en ekstra markering af den store udvidelse en ny skulptur foran det store mejeri, skabt af kunstneren og formand for Danmarks Billedhuggersamfund Søren Schaarup i 2014.
Skulpturen har han givet navnet ”UDFOLDNING”, og den er udført af blå Rønnegranit og rød Bohusgranit.
Den har en højde på 220 cm og vejer 2,5 tons. Blå Rønnegranit er en af verdens stærkeste og ældste stentyper, dannet for godt 2 milliarder år siden.
”Udfoldning” er en passende skulptur til netop Nordex Food Gruppen og Nørager Mejeri, som er gruppens største: Siden direktør Keld Pedersen stiftede Nordex Food Group i 1984, har virksomheden udfoldet sig på den internationale arean med sin specialitet, ”de hvide oste” – kendt som blandt andet ”feta” – og kæmpe-eksporten udgør i dag over 97%.
Læs meget mere om Nørager Mejeri og Nordex Food A/S, med hovedsæde i Dronninglund, i den grå faktaboks her ved artiklen.

Kunstnerens overvejelser:

Søren Schaarup siger selv om sine overvejelser bag skabelsen af den flotte skulptur:- Idéen til skulpturen opstod ved et besøg i granitbruddet Klippeløkken uden for Rønne på Bornholm, hvor jeg stødte på granitblokken med den specielle krumme form. Den mindede mig om en lukket foldekniv.
– Jeg fik så lyst til at ”folde den ud” som en skulptur. En enkel tanke, der transformerer en tilfældig granitblok til en monumental skulptur ved et ”simpelt” greb
Blokken er skåret i 3 skiver, som er poleret, samlet og rejst på højkant. Hullerne skaber en illusion om, at en låsesplit er trukket ud og ”bladet” sprunget op blot holdt på plads af akslen af rød granit.
– Jeg har valgt at rejse kniven på højkant for at skabe en monumental skulptur.

FOTO: Fra afsløringen af det store nye kunstværk foran Nørager Mejeri
ses blandt andet Nordex Food-gruppens stifter og direktør Keld Pedersen som nr. 2 fra højre,
mens nummer 2 fra venstre er Martin Aagaard Pedersen, bestyrelsesmedlem i Danmarks Privatmejerier,
og yderst til højre ses Tage Christiansen, frem til 2008 leder af Nørager Mejeri gennem 24 år.

FACTS om Nordex Food
og Nørager Mejeri:

NØRAGER MEJERI A/S – Danmark
NØRAGER MEJERI blev overtaget i 1984.
Med 11.000m2 er NØRAGER MEJERI virksom-
hedens største mejeri med en årlig produktion
på ca. 14.500 tons hvid ost.

Nørager Mejeri kombinerer den traditionelle fremstilling af hvide oste med moderne produktionsmetoder, der f.eks. giver en meget glat og blød hvid ost sammenlignet med en traditionelt fremstillet hvid ost.

Mejeriet står samtidig for den overordnede produktudvikling og den teknologiske udvikling af nye produktionsmetoder. Vi arbejder med fødevaresikkerhed efter HACCP-principperne, og mejeriet er certificeret efter standarderne FSSC 22000 og BRC.

NØRAGER MEJERI beskæftiger ca. 100 medarbejdere og leverer til alle primære markeder og kundegrupper.

NORDEX FOOD er et privatejet, dansk mejeri-selskab specialiseret i fremstilling af hvide oste,
som man typisk kender det fra landene omkring Middelhavet.

Gennem 30 år har Nordex Food hentet inspiration fra den store hvide verden og sendt de hvide oste retur med tak for lån af de stolte traditioner.
Og med en eksportandel på 97% og adskillige internationale mesterskabsplaceringer tager Nordex Foodgerne specialistrollen på sig.
Virksomhedens tre mejerier i Danmark, Østrig og Rumænien leverer tilsammen et af verdensmarkedets bredeste sortimenter af hvid ost fordelt på en række kendte varemærker.
Derudover forhandles mejeriprodukter af høj kvalitet fra udvalgte leverandører.

Historisk vingesus

Direktør Keld Pedersen stiftede i 1984 NORDEX FOOD, der samme år opkøber Nørager Mejeri, som på det tidspunkt fremstillede Lurpak smør og gul ost til EU-markedet. Der startedes op med fremstilling af hvid ost, og begejstringen for den hvide ost tog til og blev snart et fokusområde, der vokser sig stadigt stærkere i de kommende år.

I dag strækker Nordex Foods hvide verden sig fra Mellemøsten henover Europa og til USA.

Med historisk vingesus – den første hvide ost var trods alt kendt i det Babylonske rige og første gang omtalt på skrift i Homer’s Illiaden – behandles og forvandles komælk og gedemælk til mange forskellige typer hvide oste.

Fra én hvid ost til mange flere

Engang var hvid ost mest kendt som feta, efter den græske ost af samme navn, men idag ses feta som én ost af mange forskellige i familien af hvide oste. Nordex Foods udgave kaldes for salatost, og virksomheden bruger fællesbetegnelsen hvid ost for kategorien.

Men hvid ost er ikke bare hvid ost. Hver ost har sit særkende, alt efter hvilket område, der har inspireret til opskrift og fremstillingsmåde.

Share.

Der er lukket for kommentarer.