Stort jule-skoleskakstævne afholdt i Skørping

Annonce

For nylig afholdt Terndrup og Skørping skoler deres halvårlige skoleskakdyst. Udover selve kampen om at vinde var der julehygge for alle pengene. Ikke færre end 60 unge skakspillere deltog i arrangementet, hvor vinderne blev et hold fra Terndrup Skoleskak. Deltagerne var inddelt i hold med fire spillere på hvert.

Omkring klokken 16 om eftermiddagen kunne årets vindere annonceres. Vinderne blev et hold fra Terndrup Skoleskak, som scorede 15 point ud af i alt 16 mulige. På 2.pladsen kom et hold fra Skørping med 11,5 point. Tredje pladsen gik til endnu et Terndrup-hold, som opnåede 10 point.

Skoleskak2Reklamelink

Populært spil

Begge skoleskakklubber har mange spillere, og i år deltog ikke mindre end 15 hold med hver fire spillere. Nogle håbede på revanche fra forårets match, andre havde en placering fra forårets dyst at forsvare. Men fælles for alle var, at de mødte op med stor entusiasme og glæde ved at spille skak. Børnene fra Terndrup Skole ledes af Rasmus Thor Kristiansen og Hans Andersen, mens det i Skørping er Inger Søndergaard og Sven Erik Østergaard, der holder styr på de unge skakspillere.

Halvårlig dyst

To gange om året mødes skakspillende elever fra Terndrup og Skørping skoler til en dyst. Om efteråret/vinteren foregår turneringen på Skørping Skole, mens det i foråret, når sæsonen afsluttes, er Terndrup Skole, der lægger lokaler til. Juledysten foregik således på Skørping Skole, hvor der også var æbleskiver, frugt og drikkevarer ad libitum til alle børnene.

Inger Søborg (t.v.) overrækker præmien til vinderholdet fra Skørping Skole
Reklamelink Inger Søborg (t.v.) overrækker præmien til vinderholdet fra Skørping Skole